Her boede vi i sommer, og det var et mega lækkert hus. Udlejeren bor lige ved siden af, er dansk og mega sød og hjælpsom.
https://www.rinconrent.dk/feriebolig...na-215341.html
Svævebanen som ligger 10 minutter derfra er mega fed. Udsigten er fantastisk og der er virkelig flot oppe på bjerget.
Selve Malaga midtby er også charmerende. Både gågaden, de små gader ved siden af og havneområdet. Og madmarkedet er et absolut must see. Særlig udvalget af fisk og skaldyr er flot.
Drypstenshulerne i Nerja er også en fed oplevelse.
Generelt en køretur op i bjergene til de små landsbyer. Frigiliana (sikkert ikke rigtig stavet) er en meget charmerede hvid by. Eller turen op til Ronda med den fantastiske bro. Køreturen er lidt lang (en time eller halvanden, kan ikke huske det), men byen er absolut et besøg værd.
Jeg tror, det er en rigtig god årstid, I er afsted på. Vi har kun været der om sommeren, og der er det næsten for varmt til at bevæge sig rundt, så vi har fx ikke været på den der vandretur, du taler om. Og generelt har vi stønnet af varme alle de steder, vi har besøgt, så vi har mest kigget og så søgt ind i skyggen og drukket kolde drikke. Men ved Ronda gad jeg fx godt have gået turen ned i dalen ved broen, for det så virkelig flot ud.
Mvh. Mette
PS. Vi har også prøvet andre af Rincon Rents boliger, altid med stor succes, men de har ligget meget øde (fordi vi har valgt det), så dem har jeg ikke linket til.
Pps. Angående maden, så tror jeg bare generelt, at man får god mad dernede. Ellers også er det fordi, ferierne har været gode for os, så vi husker maden som god. Men uanset om vi har placeret os i en tarvelig udseende strandbar eller et turistet sted eller gået efter de mere ekslusive restauranter, så har vi altid været positivt overraskede.