Fødselsberetninger - Side 15 - Slyngebarn
Slyngebarn.dk

Gå tilbage   Slyngebarn > OT og andet godt > Ordet er frit
Glemt adgangskode? Tilmeld

Ordet er frit Snak, snak, snak og snak........

Besvar
Trådværktøjer Visningstilstande
Ulæste 14-09-15, 12:30   #211
Nybæremor
Nybæremor har ikke brugt den nye funktion...
Træslyngel
 
No Avatar
 
Tilmeldingsdato: 12/08-15
Indlæg: 76
Tak givet gange: 1
Takket 62 gange i 29 indlæg
iTrader: 0 / 0%
Hjemmefødsels beretning

Jeg elsker fødselsberetninger og har selv to fantastiske fødsler bag mig og gjorde det gerne igen, hvis blot ikke det betød at jeg skulle være gravid igen (og føler mig også lidt for gammel til en nr. tre)

Men da der nu er gang i underskriftindsamlingen for at stoppe lukningen af region Sjællands fantastiske hjemmefødselsordnig, så bliver det lillebrors fødselsberetning i får.

Jeg var gået et par dage over tid, men fik så en nat lidt uregelmæssige veer, jeg kunne dog godt mærke at de ikke ville det store, så jeg fik sagt til manden at der var lidt småveer, men at jeg synes, at vi skulle sove. Som sagt så gjort og næste morgen, var der ikke sket noget yderligere.
Vi skulle have mødtes i min hjemmefødselsgruppe men hende, der skulle holde det, skrev at hendes store pige, havde fået skoldkopper. Jeg skrev derfor til den jordmoder, der skulle være med til gruppemødet og fortalte om nattens småveer. Jeg var nu også begyndt at tegnbløde.
Jordemoderen kom hjem til mig om formiddagen og vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enigecom at det nok ikke var nødvendigt at undersøge mig indvendigt. Hun regnede med at jeg nok var en 3-4 cm. åben og hendes bud var at jeg ville gå i fødsel engang om natten/aftenen efter at min store pige var blevet puttet, og at det nok ville gå stærkt, da kroppen allerede havde været igang.
Ganske rigtigt så vågnede jeg omkring kl. 00.30 ved at vandet sivede, jeg troede at jeg lige kunne finde en ve-ap og begynde at time, men kunne hurtigt mærke at der kun var tre-fire minutter i mellem og at vandet nu var gået for alvor. Jeg vækkede min mand, der fik kontaktet jordemoderen. De blev enige om at han skulle skrive hvis der skete mere. En halv time efter blev hun tilkaldt og det samme gjorde min mor, der kom og hentede vores datter.
Jordemoderen kom hurtigt og jeg blev undersøgt og var omkring 6 cm. åben. Min mand fik sat fødselskar op og fyldt vand alt imens han rendte med ingefærklude til min lænd.
En times tid efter havde jeg svært ved at være i min ellers favoritstilling og kom op at ligge i sofaen. Kort tid efter fik jeg pressetrang og min mand og jeg kom op i fødekaret.
Vi havde et stort ønske om at min mand kunne få lov til at tage i mod, så med en kyndig jordemoders vejledning og nogle gode presseveer kom lillebror til verden i sin fars arme. En fantastisk oplevelse, der kun tog lidt under tre timer! Så den gode jordmoder, der besøgte mig dagen før, fik ret på alle planer.

Jeg kan på det varmeste anbefale at man føder hjemme med region Sjællands hjemmefødselsordnig
Nybæremor er offline   Besvar med citat
The Following 9 Users Say Thank You to Nybæremor For This Useful Post:
Dronning Gulerod (10-02-16), erica (29-09-15), Linne@ (01-10-15), mai81 (14-09-15), morstine (07-04-16), Nanny Ogg (23-09-15), Netter11 (07-04-16), Oliviasmor (14-09-15), slyngemortilto (12-05-17)
Ulæste 07-04-16, 17:20   #212
soli
soli har ikke brugt den nye funktion...
Aftensmad? Pizza, skat - mor er på Slyngebarn.
 
solis avatar
 
Tilmeldingsdato: 02/12-09
Geografisk placering: Hareskovby
Indlæg: 2,999
Tak givet gange: 2,325
Takket 4,776 gange i 1,503 indlæg
iTrader: 0 / 0%
Min tredje fødsel

Det er søndag d. 20. marts. Jeg er 41+6 og har været indlagt natten over med ballonkateter for at få sat fødslen i gang. Kl. 11.30 kommer jeg på fødestue og bliver undersøgt: Ballonkateret har virket; jeg er 4 cm åben og har 1 cm livmoderhals tilbage. Vandet bliver taget, og bagefter får jeg et klyx og et bad. Kort tid efter starterne veerne så småt. En gåtur på gangen får dem til at tage en smule til og blive regelmæssige. Rune noterer, at de kommer omtrent hvert andet minut.

Kl. 13 får jeg kørt en kurve på fødestuen. Veerne aftager markant i hyppighed, så snart jeg lægger mig ned, til gengæld er ubehaget større, når jeg er pacificeret på lejet. Jeg er 5 cm åben kl. 13.30, men livmoderhalsens længde er uændret. Der er nu gået to timer siden hindesprængningen, og jordemoderen, B, informerer os om, at proceduren er at give vestimulerende drop, da jeg lige akkurat ikke er i aktiv fødsel. Dette vil jeg meget gerne undgå, da jeg har en klar fornemmelse af, at et sådant indgreb ikke vil gøre noget godt for min evne til at arbejde med veerne. Desuden er jeg ikke i tvivl om, at min krop er i stand til at lave gode veer selv, den skal bare have lidt mere tid (jeg plejer ikke at føde hurtigt). Jordemoder B er lydhør over for mine ønsker, og vi bliver enige om at se tiden an halvanden time.

Jeg fortsætter med at gå rundt, nu inde på stuen, mens veerne igen kommer hyppigt og regelmæssigt. Kl. 15 bliver jeg undersøgt; livmoderhalsen er nu afkortet til ½ cm, men jeg er stadig kun 5 cm åben. Endnu engang gør jordemoder B opmærksom på proceduren med vedrop, men hun er samtidig meget forstående over for mit ønske om at give kroppen tid, så vi aftaler at afvente en time endnu. Veerne er nu blevet både kraftigere og længere, så ingen af os er i tvivl om, at der er fremgang. Jeg får varmepuder sat fast foran og bagpå med elastikbælte, mens jeg går rundt, det lindrer godt.

Kl. 16 får vi en ny jordemoder, C. Hun gør opmærksom på, at det er noteret i journalen, at jeg har været i aktiv fødsel i en time, og at vedrop derfor ikke længere er på tale. Veerne tager stadig til, og det virker godt for mig at hænge på Rune, mens jeg koncentrerer mig om vejrtrækningen, og han trykker mig på lænd og hofter. I vepauserne masserer han mig til afspænding, forsyner mig med vand og lægger kolde klude på min pande. Han spørger ikke, hvad jeg vil have, men ser, hvad jeg har brug for. Jeg har fået monteret et bælte med ctg-måler pga. mit syv år gamle kejsersnit, men da jeg stadig kan stå og gå, oplever jeg det ikke som begrænsende. I baggrunden lyder tonerne fra den playliste med klassisk musik, jeg har sammensat hjemmefra. Jeg mærker hvordan musikken, kombineret med Runes nærhed og omsorg, fylder mig med kærlige følelser, mens jeg arbejder med veerne. Det er en rørende oplevelse, at noget så hårdt og smertefuldt samtidig kan være så fredfyldt og kærligt.

Jeg får akupunkturnåle nederst på maven og oplever en god effekt.

Kl. 18 bliver jeg undersøgt igen: Livmoderhalsen er væk, og under veerne er jeg 6-7 cm åben, men i vepauserne stadig kun 5 cm. Jeg bliver en smule modløs over, at jeg ikke er længere, for jeg synes, veerne længe har været hårde og krævet al min koncentration. Både Rune og jordemoder C forsøger at opmuntre mig og forsikre mig om, at der er fin fremgang. Og der går da heller ikke lang tid, før veerne skifter karakter. De bliver ligesom voldsommere, og jeg får tiltagende tyngdefornemmelse; det er som om jeg fysisk kan mærke barnet trænge ned i bækkenet. Smerterne har flyttet sig fra mave til lænd, hvor jeg nu også får sat akupunkturnåle. Trods de intense veer har jeg i pauserne åndsnærværelse nok til at beundre en glødende smuk solnedgang over Hillerøds tage.

Kl. 19 får jeg tømt blæren med kateter, og der bliver sat en elektrode på barnets hoved. Jeg er nu 10 cm åben og bliver instrueret i at gispe barnet ned på bækkenbunden. Det er voldsomt ubehageligt, for nu føler jeg for alvor trang til at presse.

En halv times tid senere begynder selve pressefasen. Jeg presser i forskellige stillinger: stående ind over fødebriksen, på knæ på lejet, tilbagelænet på ryggen og liggende på siden. Det er vanvittigt anstrengende, og det bliver ved i hvad der føles som en uendelighed. Jeg mister tidsfornemmelsen og koncentrerer mig om at fokusere al min kraft i presset, mens Rune og jordemoder C hepper og opmuntrer. ”Nu må han da snart komme ud”, stønner jeg i en pause, og jordemoder C forsikrer mig om, at det hele tiden går fremad. På hendes opfordring mærker jeg med fingrene, hvordan toppen af hovedet kommer frem mellem mine ben som en glat og let eftergivende bold. Afdelingsjordemoderen, som efter en time bliver tilkaldt for at vurdere situationen, er også tilfreds med fremgang og presseteknik og mener bestemt, at jeg har født inden for et kvarter.

Det kommer ikke helt til at holde. Da jeg endelig kan gispe hovedet ud, liggende på siden med benet løftet, er klokken 21.07, og jeg har ifølge journalen presset i 92 minutter. Det er Rune, der tager imod kroppen. ”Se under benet”, jubler jordemoder C, og jeg kigger lettere desorienteret under mit løftede højre ben, hvor en sprællende rødlilla krop kommer til syne. Han skriger allerede, han er fin og stor (4420 g og 54 cm, skulle det vise sig). Jeg er lettet og totalt afkræftet, da jeg får ham op til mig.

Her er min Magne (og hans storesøstre):
2016familie_0424_mod.jpg 2016familie_0490.jpg 2016familie_0513_mod2.jpg 2016familie_0467_mod2.jpg
__________________
\Signe, mor til Elin (maj 2009), Bjørka (oktober 2011) & Magne (marts 2016)

Sidst redigeret af soli; 07-04-16 kl. 17:23
soli er offline   Besvar med citat
The Following 18 Users Say Thank You to soli For This Useful Post:
babyaya (07-04-16), Bassisten (09-04-16), erica (20-04-16), KatarinaD (07-04-16), Line (21-04-16), mai81 (07-04-16), Maki (26-04-16), morstine (07-04-16), Nanny Ogg (20-04-16), Netter11 (07-04-16), roenlund (07-04-16), Saxifraga (08-04-16), Seebach (07-04-16), Sienna (20-04-16), slyngemortilto (02-03-17), Totaa (07-04-16), Tumling83 (20-04-16), Volapyk (21-04-16)
Ulæste 20-04-16, 10:53   #213
Nanny Ogg
Nanny Ogg drømmer om nr. 3
Shhhhh........ jeg skriver
 
Nanny Oggs avatar
 
Tilmeldingsdato: 03/09-13
Geografisk placering: Bredstrup
Indlæg: 1,941
Tak givet gange: 2,384
Takket 1,324 gange i 762 indlæg
iTrader: 3 / 100%
Stort tillykke med ham og sejt gået!
__________________
Mor til Nora Addy fra 25.07.12 og Fjor fra 16.12.13
Nanny Ogg er offline   Besvar med citat
Følgende brugere siger tak til Nanny Ogg for dette brugbare indlæg:
soli (21-04-16)
Ulæste 21-04-16, 21:54   #214
Volapyk
Volapyk har ikke brugt den nye funktion...
Bare send min post til Slyngebarn.dk
 
Volapyks avatar
 
Tilmeldingsdato: 01/07-12
Geografisk placering: 9400
Indlæg: 3,095
Tak givet gange: 1,880
Takket 3,837 gange i 1,344 indlæg
iTrader: 2 / 100%
Der blev jeg skruk

Måtte vise billedet til min mand og sagde, at sådan en vil jeg også ha'

Stort tillykke med den meget smukke dreng
__________________
Voksen for pigen M, 2008 og mor til to hjemmefødte drenge, V nov 2012 og O sept 2014
Volapyk er offline   Besvar med citat
Følgende brugere siger tak til Volapyk for dette brugbare indlæg:
soli (23-04-16)
Besvar


Aktuelt aktive brugere, der læser denne tråd: 1 (0 medlemmer og 1 gæster)
 
Trådværktøjer
Visningstilstande


Powered by vBadvanced CMPS v3.1.0

Alle tidspunkter er GMT +2. Klokken er nu 12:02.


Powered by vBulletin® Version 3.8.2
Copyright ©2000 - 2018, Jelsoft Enterprises Ltd.
no new posts