Fødselsberetninger - Side 5 - Slyngebarn
Slyngebarn.dk

Gå tilbage   Slyngebarn > OT og andet godt > Ordet er frit
Glemt adgangskode? Tilmeld

Ordet er frit Snak, snak, snak og snak........

Besvar
Trådværktøjer Visningstilstande
Ulæste 04-06-08, 18:09   #61
CamillaSC
CamillaSC har ikke brugt den nye funktion...
stud.mor.

Forhandler

 
No Avatar
 
Tilmeldingsdato: 11/05-06
Indlæg: 2,581
Tak givet gange: 62
Takket 112 gange i 51 indlæg
iTrader: 5 / 100%
Slutningen af min graviditet med Gustav var helt anderledes end med Amalie, Med Amalie var der ingen tegn på en snarlig fødsel og jeg blev også meget overrasket da fødslen så gik igang en uge før tid. Med Gustav begyndte plukveerne allerede i uge 36-37 at tage til og omkring starten af uge 38 sad hovedet så lavt at jeg begyndte at kunne mærke nu skulle det snart være. Men hele tiden var jeg i tvivl for første gan var der jo ingen tegn så denne gang troede jeg hele tiden at nu var fødslen ved at gå igang specielt i den sidste uge inden fødslen.
Men til sidst forligede jeg mig med tanken om at nu var det slut med hele tiden af vente og håbe, lillebror ville komme når han synes det var tid. Derfor tog jeg mandag til yoga for at lette min besværede krop det gik godt men jeg havde dog noget svært ved de øvelser hvor vi skulle sidde ned i længere tid, hvad jeg ikke vidste da var at netop det skulle blive kendetegnede for det næste døgns tid.
Jacob havde den dag taget en omsorgsdag og inden yoga havde vi hygget med julegaveindkøb og frokost i byen, en dejlig dag hvor vi rigtig nød hinanden som kærester. Der var ligesom ro på det hele nu hvor jeg havde accepteret at lillebror nok skulle dukke op for eller senere.
Klokken 3 den nat vågnede jeg fordi jeg havde det ulidelig varmt så jeg gik på wc,drak et glas koldt vandt, lagde mig i sengen igen og slukkede for radiatoren som jeg lå lige op ad. 2 timer senere vågnede jeg igen, underligt tænkte jeg for jeg skulle ikke tisse, jeg havde det også stadig varmt så jeg måtte lige tjekke en ekstra gang at jeg faktisk havde slukket for radiatoren – det havde jeg. Stadig var jeg ikke begyndt at ane at mine svedeture kunne skyldes andet end varmen for nu havde jeg jo netop besluttet mig for at tage tingene roligt.
Et kvarters tid senere vidtse jeg dog hvad der var på færde, jeg havde været i tvivl om plukveerne i de sidste par uger, denne her var ikke kraftig, men jeg var dog klar over at nu var tiden hvor jeg til mig selv kunne nikke kendkendende til sætningen ”du er ikke i tvivl når det er en rigtig ve”. Sådan lå jeg de næster par timer og døsede hen mellem småveerne som kom hvert kvarter. Da Jacobs vækkeur ringede kunne jeg fortælle ham at han nok skulle holde hans telefon åben på arbejdet , da jeg nok ville for brug for ham hen ad dagen. Samtidig bad jeg ham om at køre Amalie i vuggestue da jeg ikke helt synes det ville være forsvarligt at cykle med hende hvis du jeg fik en ve. Så vi pakkede en lille taske til hende såfremt hun skulle hentes af bedstemor og overnatte der. Mens Jacob var afsted satte jeg kaffe over og lavede en lille tallerken med småkager, mens veerne langsom tog til. Da jeg havde gjort det fandt jeg min pilatesbold og en mobil med stop uder frem og lagde mig hen over bolden for at læse i min graviditetsbog.
Da Jacob kommer ind af døren for at tage hans arbejdsting må jeg meddele ham at han nok ikke kommer på arbejde i dag så han får ringet til hans mor angående Amalie og til hans arbejde. Jeg har travlt med at arbejde med mine veer så jeg beder Jacob ringe og informere jordmødrene om at jeg nok om et par timer ringer og har brug for en af dem. De vil dog gerne snakke med mig og det er min egen jordemor jeg får i røret, jeg har ca. 5 min. mellem veerne og de var omkring 1 min så hun synes faktisk at jeg skal have en ud nu, det bliver dog ikke hende men deres 24 timers vagt og en jm studerende så der er mindst mulig risiko for vagtskifte under fødslen. Klokken er nu 9.
Den næste halvanden time arbejder Jacob og jeg sammen med veerne, får snakket lidt om forløbet og får lidt morgenmad. Efterhånden er jeg lettere desparat efter at komme i karbad, men jeg gider ikke før jeg er blevet undersøgt af JM. Kl. 11.30 ankommer de og efter at have fået båret alle ting op og hilst på os, bliver jeg undersøgt og alt ser fint ud, hjertelyd og hovedstilling, så Jacob fylder badekarret og jeg byder på lidt kaffe og småkager mellem veerne som klares stående ved bordet eller liggende på pilatesbolden. 11.45 kommer jeg i badet og det er en befriense, ikke så meget for smertelindringen, men fordi jeg på dem måde kan hvile mine ben lidt da jeg ikke har kunne hverken sidde eller ligge uden af få en lettere vestorm. I badet døser jeg let hen mens jeg holder Jacob i hånden så han kan sikre sig at jeg ikke falder helt i søvn i vandet.
Under mine veer arbejder jeg meget med at visualisere. Specielt to billeder den ene er inspireret af mine yogatimer hvor vi i åndedrætsøvelserne har visualiseret en rød boldt som følger åndedrættet, så jeg foresiller mig en bold der når jeg trækker vejret indstiger i min krop og når jeg puster udlangsomt og blidt skubber til min lille baby. Den anden var mere fokuseret på lillebror hvor jeg visualiserede hans vej ud hvor han langsom kom nærmere og nærmere mig. Når min koncentration faldt nøjedes jeg med at tælle langsomt uder veen fordi jeg så havde en klar fornemmelse for hvornår den holdt op.
I badet tiltager veerne en smule men de er stadig til at klare og lillebror har det også stadig godt derinde. 12.30 trænger jeg til at komme lidt op, der er nu kortere mellem veerne og jeg har en let pressende fornemmelse. Nu er jeg meget fokuseret på mig selv og arbejder meget indadvendt, jeg kan stadig hverken sidde eller ligge så veerne klares på bolden men jeg har nu også stor havn af at kravle rundt på min dyne på gulvet og arbejde med veerne ved at holde mig i bevægelse, Jacob er en kæmpe støtte han sidder bare ved siden af mig, siger ikke så meget andet end når han fornemmer jeg har brug for opmuntring og så er han også klar med en skulder jeg kan holde om når jeg vil tage en ve i hugsiddende stilling.
Nu skal jeg tisse og mens jeg ordner det smører Jacob en leverpostejsmad til JM og Jmstuderende da klokken er gået hen og blvet 13.00, ellers har de bare siddet ved bordet og ladet os klare alt hvad vi overhovedet selv har kunnet, er kun henne for at lytte til hjertelyden i ny og næ. Jeg begynder at få smerter over skambenet og veerne aftager en smule. JM og Jacob laver en hurtig hjemmelavet varmepude som jeg får på som hjælper rigtig godt.
Veerne begynder igen at tage til og min pressetrang er også blvet større, jeg er 6 cm åben og der er en stor spændt hindeblære som holder på vandet. Jeg er efterhånden ved at være træt og vil gerne i karbad igen, denne gang falder jeg helt hen imellem veerne og føler virkelig at jeg får slappet godt af. Imens har Jacob og JM gjort klar med puder, tæpper osv. I stuen så alt er klart til fødslen. Jeg kan dog ikke lide at ligge i vandet så længe, så Jacob hjælper mig op. Da jeg kommer op skuller en fornemmelse af opgivelse ind over mig, trods det at jeg følte jeg slappede af i badet kan jeg mærke så snart mine fødder rammer gulvet at jeg er fysisk træt og at mine ben er fyldt med mælkesyre da jeg satdig hverken kan sidde eller ligge. JM snakker lidt med mig om det og siger lidt modstæbende at hvis jeg vil have det kan hun godt tage vandet. Det vil jeg gerne og ud kommer en kæmpe skylle. Derefter ligger jeg på alle fire og rokker frem og tilbage mens jeg har veer. Pressetrangen er nu tiltagende og jeg sætter mig på hug ved sofabordet, Jacob sidder på den anden side og holder mine hånder og kigger mig i øjenene med de dejligste rolige øjne. 14.25 begynder jeg at små presse, jeg er ca. 8 cm åben og JM førsøger lige så stille at skubbe kanten, efter ca. 10 min går jeg ind i en aktiv pressefase og lillebror vil gerne ud og jeg vil gerne have ham ud; Jacobs hænder bliver knuget meget hårdt og på et tidspunkt er både JM og jeg selv i tvivl om jeg overhovedet har en ve eller jeg bare presser, faktisk er det så hårdt at jeg bare må skrige et eller andet som så bliver – jeg vil gerne hjem, hvilket gav en del smil i stuen. 14.41 kommer den dejligste lille dreng ud mellem mine ben, i min egen stue,på min egen dyne, under det smukke billede af Gustav Klimt med mor og barn, og lige ved siden af juletræet med de smukke lys. Lige siden jeg fandt ud af at jeg havde termin i december og skulle føde hjemme havde min drøm været at føde i skæret fra juletræet og bagefter sidde i vores lænestol ved siden af træet med min nøgne dreng mod min nøgne krop og bare nyde duften.
JM tog imod han men jeg løftede han selv om på maven, total udmattet og lykkelig begyndte jeg bare at græde, det var så smukt, min lille dreng imine arme efter en fødselsproces som Jacob og jeg havde klare næsten telt alene. Straks efter udbrød jeg, jeg er jo mor, til 2.
5 minutter efter med mit barn i armene fødte jeg moderkagen, jeg blev undersøgt og skulle ikke syes. Derefter var navlestengen stoppet med at pulsere og Jacob klippede. Og så fik jeg min dyne om os pg vi satte os i lænestolen og nød hinandens kroppe, varme og duft, og lillebror spise. I 2 timer sad vi bare sådan, men vi af og til hyggesnakkede med Jacob og JM omkring det fantakstiske ved hjemmefødsler.
Vi fik også snakket om hvorfor hun var mødstræbende mod at tage vandet og det viste sig at hun godt kunne se at der ikke gik lang tid før fødslen gik i gang og jeg havde gjort det så godt at hun ville være ked af at tage vandet hvis nu det skulle være grønt så ville hun hellere lade det gå i en skylle sammen med fødslen.


CamillaSC er offline   Besvar med citat
Ulæste 17-06-08, 22:58   #62
althea
althea hygger med mine 4 dejligedrenge
Jeg betaler husleje her!
 
altheas avatar
 
Tilmeldingsdato: 13/05-07
Geografisk placering: Vallensbæk
Indlæg: 5,396
Tak givet gange: 1,666
Takket 2,544 gange i 1,134 indlæg
iTrader: 35 / 100%
Noahs fødsel - når fødslen kommer bag på en

Noah's vej til verden d 26/12-06

Jeg have termin d 28/12 og forvente absolut at gå over tid, da jeg var 1. gangsfødende ingen tegn havde haft på snart fødsel.
Graviditeten var forløbet over al forventning. Jeg havde taget 11 kg, cyklede 20 km dagligt indtil den 15/12 hvor jeg stoppede i praktik, jeg var på ingen måde træt af at være gravid.

Kl. ca 05.30 d 26/12 vågner jeg og har meget meget lette mensesmerter, Noah havde for engangs skyld ikke vækket mig om natten og var meget stille i maven - hvilket gjorde mig lidt nervøs. Der var blod i sengen, en pæn sjat og meget mere end jeg ville forvente ved tegnblødning, så jeg vækker min kæreste.

Jeg ringede til fødegangen efter meget overvejelse (vil jo ikke være pjevset), for at komme ind til et tjek - ville jo helst sikre sig at Noah havde det godt. Jeg kunne ikke rigtig få han til at rumstere uanset hvad jeg gjorde. Jordmoderen på fødegangen var meget skeptisk, men vi får dog lov til at komme ind til et tjek, da de ikke har noget at lave på fødegangen.

Vi ringede efter en taxa og pakke bare lige en lille taske med papirer og kamera - var overbevidst om at vi bare skal til tjek og ikke føde den dag.

Kl. 06.15 ankom vi til fødegangen. Vi blev vist ind i et lille undersøgelseslokale. Der blev sat en ekstern CTG på, der viste at Noah har det fint. Blødningen fik vi at vide ikke burde være grund til bekymring. Jeg har ingen mærkbare veer, føler måske lette mensessmerter i lænden(tænker dog ikke rigtig over det).

Jordemoderen skulle lige til at sende os hjem igen, da hun siger, at hun da lige vil undersøge mig for at se om jeg overhovedet nærmer mig en fødsel en af de kommende dage. Hun roder lidt dernede, og siger at hun ikke rigtig kan finde livmoderhalsen.

Pludselig er hun færdig, og siger at hun lige vil finde en anden jordemor, der også kan undersøge mig, for hun får det altså til at jeg er 8 cm. åben!
Den anden jordemor kommer og den er god nok jeg ER åben 8 cm, hun vil lige finde en jordmoder og en fødestue, for nu vare det ikke længe (vi må have se så underlige ud i ansigtet da hun sagde det, for DET have vi absolut ikke regnet med)

Kl. 07.30 kommer vi ind på en fødestue. Jeg har stadig ingen veer og CTG-strimlen viser kun spredte små kontraktioner (føles stadig som mensessmerter), så den ryger hurtig af.
Jeg bliver undersøgt og er nu alle 10 cm. åben, så nu venter vi bare på at der sker noget - faktisk en vildt underlig fornemmelse at vide at man er 10 cm åben og bare har det fint og kan side og spise morgenmad og udfylde papirer.

Ca. lidt over kl. 08.00 (nærmere omkring kl. 08.15), forsvinder mensessmerterne, og herefter begynder det så småt at gå stærkt. Jeg får 5-6 meget svage uregelmæssige veer over de næste 20 min. Jeg må fortælle JM hvornår de er der så hun kan skynde sig at måle hjertelyden hver gang - det må have set så komisk ud, mig siger der er en ve og Jm komme farende med doppleren og prøve at finde hjertelyd alt i mens jeg forsøger ikke at tabe sokker og skjorte der størrelse giga.

Kl 8.35 begynder jeg at mærke en svag pressefornemmelse og bliver bedt om komme op og ligge hurtigt, og jordemodren får travlt med at gøre alt klar.
Vandet er endnu ikke gået, men går idet jordemoderen skal til at tag det (ud over hende). Noah ligger lidt højt oppe, men giver et ordentlig spark fra sig, (idet en Jm studerende skal mærke hvor han ligger så hun flyver bagud i bare forskrækkelse) som tydelig kan ses på maven og vups så er han på vej ud.

Noah bliver født kl. 08.48, 13 min fra første presseve. Apgar 10/1 og 10/5 og kommer op på maven med det sammen - han var helt perfekt og lå bare og kiggede med sine store øjne.

Alt i alt var det ikke en særlig lang fødsel. Faktisk var alt gået så lynende stærkt, at selv jordmødrene var imponeret, for den slags fødsler fandt sjældent sted, for en førstegangsfødende.
P.gr.a. den hurtige og lette fødsel var jeg ikke det mindste træt og blev derfor kun en nat på hospitalet - og kun fordi der ingen børnelæge var den dag og jeg ville have han tjekket inden vi tog hjem -for at være på den sikre side.
althea er online nu   Besvar med citat
Ulæste 23-06-08, 23:02   #63
Egypt
Egypt synes søvn er noget opreklameret noget
Jeg betaler husleje her!
 
Egypts avatar
 
Tilmeldingsdato: 02/06-08
Geografisk placering: Kamstrup, Roskilde
Indlæg: 9,873
Tak givet gange: 9,508
Takket 2,670 gange i 1,442 indlæg
iTrader: 29 / 97%
Ja synes også i skal have historien historien om da Noah kom til verden.

29 januar 2008 kl.4.51 fødte jeg en dejlig dreng.
3725g og 54cm, og som I kan forstå har han fået navnet Noah og der er den 19 marts laver navne papir på ham så det er sikkert.

Ang. selve fødsel så fik jeg mandag 28. januar kl.11.00 lagt en stikpille for at sætte fødsel igang, da jeg havde så mange smerter pga min rygskade, da var jeg gået 1 uge over tid.
Der skete intet i løbet af dagen og aften, men det var jeg også forberedt på for alle bøger siger at som første gangs fødende virker første stikpille ikke, så jeg regnede med at jeg dagen efter skulle ind og have lagt en stikpille til før der skete noget.

I løbet af aftenen får jeg så ondt i min rygskade at jeg til sidst ringer til fødegangen for jeg må have noget smertestillende, med de 2 panodil jeg må tage er ikke nok, aftaler at jeg skal komme ind så de kan give mig noget under kontrol.
Vi kører hjemmefra kl.23,12 - i følge bil ur. Bor 5min kørsel fra Roskilde Sygehus.
De vil lige tjekke mig inden de giver smertestillende.......jeg er åbnet 4 cm!!!!!!
Får intet mod smerter, men bliver overført fra afdelingen for gravide til fødegangen. Ikke lige det jeg havde forstillet mig...jeg skulle have noget mod smerter også hjem....
Møder jordemor og hun tjekker papir m.m.
Hun vil så selv lige tjekke hvordan det hele ser ud med hensyn til hvor meget jeg er åbnet.......nu 6cm.....og der var kun gået 30-45min siden sidste tjek.
Hun siger det kommer til at gå hurtig.
Jeg ville gerne have et lavmag, men veerne er så tætte at det når vi aldrig.

Men da veerne kom og jm skulle til at forklare lidt om hvordan jeg skulle gøre - for havde ikke gået il fødselsforberedelse - kom der en ve i det samme og jeg gør bare hvad det virkeder bedst for at minske smerter også siger jm at det der har jeg jo 110% tjek på - at man skulle tro jeg ikke lavede andet

Jeg var indstillet på at veerne ville starte med 15-10min imellem og så en tilsvarendne pause.....men nej 2-3min imellem.....jeg var slet ikke med oppe i mit hoved.
Ved 3,00 - ,3,30 stilner veer af, så jeg få et ve-drop.
Der render også en læge rundt fordi at babys hjerte slag tager nogle unormale dyk.
ca. 3,45 tikker jeg om kejsersnit fordi at alle smerter fra veer går lige i min rygskade ......læge kigger på mig og siger at baby er for langt nede så hun skal konferere med en kollega......og så så vi ikke den læge mere!!!!
Jm siger at nu kommer der lige noget der gør ondt - iflg. min mand - men jeg har ikke hørt/opfattet det, så da hun klipper stopper jeg helt op sætter mig op og kigger stræng på jm og siger " hvad du end gjore så gør dui ikke det igen for det gjore ondt"
Og så 4,51 er der en pragtfuld lille dreng ude.
Nu er jeg jo glad for at det blev på den naturlige måde...men læge kunne godt have taget sig bare et par minuter til lige at fortælle hvorfor hun ikke ville/kunne lave kejsersnit. Det var jo ikke for sjov jeg bad om det.
Jeg klarede det hele med lattergas, mest fordi jeg ikke fik mulighed for andet.

Min mand var fantastisk under hele forløbet, holdt hovedet koldt...kun da lægen ikke ville lave kejsersnit kunne jeg se han var lige ved at tabe fatningen.

Var på barselgangen omkring kl.8.00
De første 2 gange jeg skulle ud af senge var jeg lige ved at besvimme
Fik amning igang, lidt svært at skulle arrangere puder m.m. hver gang for at vi begge sad/lå rigtigt. Jeg spurgte om hjælp/vejledning men var ikke rigtig sikker på det, men de/sygeplejerskerne sage at det så godt ud
Tog hjem 1 feb.

Amning gik ikke så godt da han på ingen tid havde fået ødelagt mine vorter så meget at der var sår på .
Fik fat i en pumpe og brugt den i en uge for på den måde at vorter kunne hele, så vi kunne starte på en frisk......men på 1½ dag havde han ødelagt vorter igen.
Blev enig med sundhedsplejerske og læge at stoppe amning.

2 dage efter amning var stoppet med medicin, fik jeg så ondt i mit højre bryst - det viste sig at være bryst betændelse. Fik penicilin og tog mange lange varme bade hvor jeg masserede brystet - efter lægens ordre.
På 3 dagen hos egen læge om formiddagen og få anden pencilin for den første havde ikke virkede.
Om eftermiddagen fik jeg fryse-tur, sov lille lur på sofa....og imens fik jeg 40 i feber så min mand og mor kunne ikke få kontakt til mig.
Vagtlæge kom, på hospital m abmulance.

Fik lagt dræn i højre bryst, som i 2 dage blev skyllet hver 4 time

Fik medicin i drob som var så stærkt at det gjore vildt ondt i åre, så efter 1 dag fik i stedet piller......som jeg kastede op.....så tilbage på drob......også tilbage på piller, men blandet op i is....for det var den eneste måde det ikke kom op igen.

Og den læge der scannede for at tjekke at alt betændelse var kommet ud så der ikke blev mere ballade, var lige ved at gå ud af sit gode skin flere gange...første over den første penicilin jeg havde fået....det var ren guf for den bakterie fom gav brystbetændelse Så over af den læge på skadestuen der havde sat droppet i mit bryst til skyld havde sat det fat med noget tab....og det gjore man bare ikke på så fin hud

Blev sent hjem på 5dagen med madicin til 4 dage og ordre om at spise is.

Som I kan hører så har det været en ret turbulent start, men nu har vi det godt.

Hanne/Egypt
__________________

Egypt er offline   Besvar med citat
Ulæste 26-06-08, 00:41   #64
Mammay
Mammay ...
Jeg betaler husleje her!
 
Mammays avatar
 
Tilmeldingsdato: 22/06-08
Geografisk placering: Hillerød
Indlæg: 7,327
Tak givet gange: 3,522
Takket 3,257 gange i 1,649 indlæg
iTrader: 18 / 100%
Jeg synes så absolut, at dette er en god ide - det kan man ligesom ikke få åfor meget af

Astrids fødsel
- Min graviditet med Astrid forløb uden de store problemer, jeg havde dog mange plukveer. Jeg var sikker på, at jeg ville føde før tid, så det kom noget bag på mig, at jeg rent faktisk gik 4 dage over termin, før der reelt skete noget...

Jeg vågnede kl 7 om morgenen og tænkte at det godt kunne blive idag - gik på toilet og havde blødt ganske lidt. Så vækkede jeg min kæreste, og vi overvejede lige, hvordan dagen så skulle se ud, hvis nu der skulle ske mere. Jeg var ret afslappet og regnede egentlig med, at der nu ville gå et par døgn, inden jeg havde født, så jeg lagde mig ind på sofaen for at få så meget hvile, inden der ville komme, hvad jeg regnede med, en meget lang hård periode.

Efter et par timer havde jeg relativt ondt, men naive lille mig, der ikke havde undersøgt noget om fødsel, for man er vel urkvinde inderst inde - kunne ikke rigtigt definere om det nu også var veer. Any ways ringede jeg og aflyste en jordemoderkonsultation, og min kæreste og jeg blev enige om, at han nok ikke skulle tage alt for langt væk - han ville da lige køre ned og købe et kamera, så vi kunne forevige begivenheden. Mine smerter (veer) tager til og kl 11 mærker jeg et smæld og fostervandet vælter ud i kaskader over væg og sofa. Jeg rejser mig fortumlet op, og tænker at jeg hellere lige må tjekke farven - der så er grøn - da det jo pludselig er gået meget stærkt. Jeg tænder for bruser altimens jeg ringer til Preben og siger, at han hellere må komme hjem - ringer på til Frederiksberg, hvor de siger, at jeg skal komme ind til undersøgelse. Da Preben kommer hjem har jeg meget kraftige veer, og han får lige ringet efter en taxi, hvor vi gudskelov kører med en erfaren rotte, der havde set fødende kvinder før!! - i taxien får jeg så pressetrang.. Vi er på hospitalet kl 12 og der bliver vi vist ind i et undersøgelsesrum, hvorefter der kommer en rigtig sød jordemoder, hvis navn jeg desværre overhovedet ikke nåede at få fat i. Jeg får, midt i en ve, fremmumlet, at jeg hellere må få en undersøgelse og lægger mig i sideleje på briksen - og så går det stærkt. Jordemoderen siger, at hun kan se hovedet, og så er det ellers bare at følge presseveerne. På grund at den intermistiske scene, må Preben hjælpe med alle mulige praktiske ting, og hver gang jeg kigger på ham, smiler han stort, og jeg husker bare, at jeg undrede mig over, at han kunne smile sådan, når han nu kunne se, hvor ondt jeg havde.
Astrid er født 13.15, og scorede 10 i alle undersøgelser. Jeg lå lidt med hende og bad så om lov til at gå ud og tage et bad (!!??) Vi var hjemme igen kl 20.00 om aftenen samme dag - og så starter en helt anden historie!

Men alt i alt følte jeg mig som den rene moder jord - og var klar til at føde igen, ahaaaaaaahaaaaaaaaaaaaaahaaaaaaaaaaaaaaaaaaa!!
Og nå ja, kameraet skulle lade op i 20 timer, så der findes ingen billeder

Askes Fødsel
Lille fisters fødsel er desværre en helt anden historie, og egentlig grunden til, at jeg vælger at skrive dette indlæg - for det var bare ikke fedt!
Med min første fødsel i erindring var jeg forberedt på, at det nok ville komme til at gå stærkt, og havde sågar læst lidt i en bog om hjemmefødsler, bare for at være på den sikre side. Jeg havde trods flytning valgt at jeg ville føde på Frederiksberg igen, fordi det var så gost første gang, og fordi det er det hospital der kommer tættest på at være et hyggeligt sted (!)
Dagen inden fødslen (fredag) havde jeg en fornemmelse af, at han ville komme i løbet af weekenden, og var derfor allieret med en veninde, hvor Astrid kom ud og lege lørdag dag - just in case.

Kl 15 tænker jeg, at den er god nok, nu begynder det at rumle, og kl 16 går jeg i bad - bare sådan for at være klar. Kl 17 kommer Preben hjem, og jeg (bange for at råbe ulven kommer) siger, at det nok er ved at være.. Heldigvis ringer de fra veninden og spørger, om Astrid må overnatte, hvilket bare var helt perfekt..

En time senere er jeg sikker og har små blide veer med 10 minuttters interval. Jeg ringer til frb. og siger, at jeg gerne vil komme ind. Hun mener dog godt, at vi kan vente lidt, men det tør jeg simpelthen ikke!
Jeg bliver undersøgt og har ikke åbnet mig overhovedet, så de beder os om at komme igen senere - og vi vælger så at køre hen til en veninde, hvor vi hygger et par timer mens veerne får mere og mere bid. Da der er 6 minutter imellem tager vi ind igen, og jeg bliver igen undersøgt - jeg er stadig ikke åbnet overhovedet, og de så allerhelst, at vi gik igen. Der måtte jeg dog insistere på, at få lov til at blive, selv om de sagde, at det godt kunne gå i stå igen, kunne jeg jo bare mærke, at det tog til.
Vi fik så lov til at komme ind på en ventestue, hvor vi lå i hver sin seng, og mine veer efterhånden blev kraftigere. Der er travlt på hospitalet og på et tidspunkt kommer det en jordemoder ind, tjekker hjertelyd og undersøger mig - og der kommer veerne som perler på en snor - og jeg har stadig ikke åbnet mig en cm!!!!

Jeg beder Preben om at vende mig om på den anden side, og så går vandet. Vi får hurtigt kaldt dem ind igen, og da de nu undersøger mig 3 minutter efter, er jeg 8 cm åben og har pressetrang.
Jeg forsøger at følge veerne, men har bare ikke kræfter, og det ender med, at jeg ligger og skriger på et kejsersnit eller bare noget, der kan tage de lede smerter væk - jeg kunne bare ikke holde det ud.

Jordemoderen prøver meget forsigtigt at få mig til at komme op og stå eller op på alle fire, hvilket da også lykkes til sidst, men hun er meget vag, og bliver ved med at sige "så ved jeg ikke, hvad vi skal gøre", når jeg siger, at jeg ikke kan presse ham ud.
Puha, det var bare ikke fedt, Preben prøver at tage styringen lidt, da han jo godt kan mærke på mig, at jeg har brug for det, men jeg bliver bare sur på ham (Og det er jo for fanden heller ikke manden, der skal det). Efter en time faldt hjertelyden, og så fik jeg ham ud i næste presseve - åbenbart det der skulle til, for at jeg kunne finde de nødvendige kræfter. Og for at det ikke skal være løgn, viste det sig, at han var lille og kold, og at hans hjerte slog for langsomt, så det var med ambulance til Hvidovre og 3 døgn på neonatalafdeling - og øv øv øv..

Han er sund og rask nu og har ingen mén, men føj for en grim oplevelse. Heldigvis var de SÅ søde på Hvidovre, og vi skiftedes til at sidde med ham nede på afdelingen - og han ville heldigvis gerne sutte, og er i dag en rigtig sulten dreng, der ammes meget

Nå ja, men jeg har i hvert fald lært, at jeg skal finde mig en jordemoder med autoritet, der ikke spørger mig, om jeg vil komme op og gå lidt, for så bare at give op, når jeg (selvfølgelig) siger, at det orker jeg ikke.

- Håber bare, at næste fødsel blvier en af de gode
__________________
Kh Anja
Mor Til Astrid 110604 Og Aske 090308 Og Björk 14/1 2011

Småskriver her
Mammay er offline   Besvar med citat
Ulæste 05-07-08, 19:37   #65
Emso
Emso 5:2 er vist den rigtige vej for mig :-)
Guldslyngel
 
Emsos avatar
 
Tilmeldingsdato: 24/06-08
Geografisk placering: Hinnerup
Indlæg: 976
Tak givet gange: 73
Takket 46 gange i 36 indlæg
iTrader: 4 / 100%
Emils fødsel

Nååå…. Nu vil jeg skrive om Emils fødsel. Jeg var sat til d 18/3 2004 men lillemanden var ikke enig med diverse læger og skanningseksperter Iflg. mor var det d 15/3 og iflg. Egen læge 17/3 og Maigaard som skannede mig i uge 19 fordi vi gerne ville vide hvad køn det var. Sagde d 19/3, men da datoen kom skete der ikke noget.

Vi prøvede ellers alt for at få gang i sagerne, men han havde det åbenbart for godt inde i mors mave. Vi fik en masse gode råd så den stod på lange gåture, cykelture og selvfølgelig den klassiske masser af sex. Men intet hjalp og da jeg var gået en uge over tid ringede jeg ind på fødegangen for at høre hvordan jeg skulle forholde mig til det. Her lød beskeden at når jeg var gået 14 dage over kunne jeg ringe og få en tid til igangsættelse ¼ Hmm det ville vi jo helst undgå men så fik vi en god idé. Lørdag 27/3 5 minutter i lukketid skyndte vi os ned på biblioteket for at låne en bog om Zoneterapi for det vidste vi da kunne hjælpe, så hele lørdag massagerede Jens diverse punkter for bl.a. livmoderen dette førte til en masse plukveer og lørdag aften begyndte tegnblødningen, men det havde jeg også haft for 14 dage siden, så jeg troede ikke rigtigt på det.

Søndag 28/3 skete der ikke rigtigt mere så jeg gik straks på nettet for at finde nogle gode råd til hvordan jeg kunne slippe af med den efterhånden tunge mave jeg fandt det råd at masserer brystvorterne 3 gange dagligt af 1 time det lød helt åndssvagt, men jeg var efterhånden ved at være desperat så det måtte prøves. Så vi tog stopuret og der gik hurtigt den første time og da aftenen var omme var der lidt veer, men ikke noget alvorligt, så jeg sagde til min mand at han måske ville blive far snart. Da jeg gik i seng var der 17 min imellem og da jeg faldt i søvn var de nede på 10 min men da jeg vågnede Kl. 06.00 synes jeg ikke rigtigt at det var noget særligt, men jeg stod op sammen med Jens og sagde til ham at han meget gerne måtte arbejde hjemme i dag. HURRA.
KL 08.00 ringede jeg første gang til FØ1 for at høre om det kunne være rigtigt at jeg blødte uden nogle særlige veer, og det mente den søde jordemor godt at det kunne så hun syntes at jeg skulle tage en Panodil og gå i seng. Men jeg skulle ikke i seng da jeg havde på fornemmelsen at de kunne sætte en stopper for processen. Så jeg gik lidt rundt kunne ikke rigtigt finde hvile ret længe af gangen. Og kl. 11 var jeg nødt til at gå i bad for at lindre mavepinen Jens blev her sat til at tage tid og der var nu 4-5 min imellem disse mærkelige jag som varede omkring 1 ½ min så han blev sat til at lave madpakke og da han havde gjort det sagde jeg han blev nødt til at ringe ind på FØ1 igen Mette som jordemoderen hed, ville gerne tale med hovedpersonen som jo var mig, men pludselig kunne jeg ikke få en lyd over mine læber også spurgte jeg om jeg i det mindste ikke kunne komme ind bare for at blive tjekket om der skete mere i dag eller om det skulle være i morgen. Jo hvis vi gerne ville måtte vi da gerne komme.
Jeg trak tiden til kl. 12.30 men så kunne jeg heller ikke mere og turen derind kan jeg faktisk ikke huske så ondt gjorde det. Men vi kommer derind og mor her får en ve som en jordemorstuderne lige mærkede på maven, men hun synes ikke at det var noget særligt, vi kommer ind i undersøgelsesrummet og jeg kommer op på briksen hvor først Mette mærker og ups, jeg var sørme 5 cm åben så jeg kom direkte i badekar her var kl. 14.15 og jeg har veer med 4-5 min. interval af ca. 1 min varighed. Hjertelyden:11-12-13 Hun havde dog først skønnet ham til at veje 4000 g mens den studerne havde sagt 3900 g. Jens fik så den opgave at hælde varmt vand på mavsen, det var dejligt når der kom en ve. De tjekkede jævnligt lillemanden og det lod til at han havde det fint. Kl. 14.30 er hjertelyden: 11-11-12 veerne uændret og jeg har haft tegnblødning i vandet. Kl.ca. 14.50 spørger den jordemorstuderende om jeg snart vil op men det vil jeg ikke. Hun sagde så at kroppen nok skulle sige til når det var tid og pludselig skulle jeg op NU. Men inden at jeg kom så langt havde jeg kastet op, pga. af veerne som tog til i styrke, da vi kom ind på selve fødestuen havde jeg åbnet mig 8 cm og pressetrangen begyndte kl. 15.15 en ½ time senere presses der effektivt med hjælp fra min kære mand der stod klar med en maske med lidt lattergas, det var dejligt, samt kolde klude til panden.
Et sted midt i det hele var der vagtskifte, men jeg fik ikke rigtigt hilst på de nye folk, da jeg havde travlt med at få lillemanden ud. Kl.15.30 er der tiltagende pressetrang og der er stadig god hjertelyd, fostervandet er så begyndt at sive. Kl. 15.50 presses der effektivt og MS kan skimte lillemanden, som kommer fint frem under veerne, hun ligger varme klude på mellemkødet, men det synes jeg ikke er så rart. NU er hjertelyden påvirket af veerne så den er 8-9-10/5 men den retter sig fint når veen er ovre. Jeg får nu ilt i masken så gassen ikke påvirker den lille så meget. Da MS sagde hun kunne skimte hovedet var det eneste jeg ville vide var om der var hår på hans hoved og det var der heldigvis, jeg var vist nervøs for om han var skaldet. Kl. 16.10 fødes hovedet, som suges for fostervand og på næste ve er han helt ude. Kl. 16.12 fødes fin dreng, der suges let for grønt fostervand i næse og svælg. Han kommer op på min mave og begynder straks at skrige. Og da han var ude var jeg pludselig i tvivl om det nu også var en dreng og blev nødt til at få det bekræftet af MS. Bagefter blev jeg nødt til at skubbe Jens lidt væk, da de ikke havde kigget på uret og jeg var jo meget interesseret i hvad klokken var.
Han vejede 4010g og måler 54 cm og fik en Apgar score der lød sådan:

9/1 10/5 10/10
Efter jeg var blevet syet lidt og vi var kommet til os selv igen, fik jeg hilst på den søde jordemor som hed Misan Stehouwer. Vi fik nogle sandwiches og noget juice kl. var efterhånden næsten blevet 20.00 og vi blev indskrevet på patienthotellet. Hvor vi var i 4 dage. vi blev udskrevet fredag 2/4 efter en lidt hård uge. Det viste sig nemlig om tirsdagen, at mælken ikke var løbet ordenligt til og den "madpakke" som Emil skulle have brugt indtil det skete var brugt da han var overbåren. Så da sygeplejersken kom og kiggede til os om Onsdagen synes hun at han så skidt ud og han skulle straks over på børneafdelingen, da hun troede at han havde sukkersyge, eller noget med hjertet.
Vi kunne først komme derover ved 13.00 og inden at hun gik foreslog at vi prøvede at give ham lidt MME, og det kunne han lide, børnelægen der kiggede på ham synes at han var en fin stor dreng der ikke fejlede spor men blot var sulten, så han fik lidt sukkervand og en ordentlig gang MME og den stakkels dreng faldt i søvn og sov også da vi skulle over på Y2 igen for blodsukkermåling (det skulle gøres når han ikke lige havde spist) Jens kom tilbage fra arbejde og kunne gå med derover. Men der var selvfølige ingenting så det var godt han skulle bare have suppleret med lidt MME til mælken var OK og det var den allerede om torsdagen.

Fødslen var alt i alt en feeed oplevelse. Det gik jo faktisk som vi havde ønsket det, rimeligt hurtigt og ikke så smertefuldt, som jeg havde troet. Tak til alle jer der hængte med, det blev jo en lang smørre….

Emso er offline   Besvar med citat
Ulæste 05-07-08, 19:39   #66
Emso
Emso 5:2 er vist den rigtige vej for mig :-)
Guldslyngel
 
Emsos avatar
 
Tilmeldingsdato: 24/06-08
Geografisk placering: Hinnerup
Indlæg: 976
Tak givet gange: 73
Takket 46 gange i 36 indlæg
iTrader: 4 / 100%
glemte lge lillesøsters fødsel

men beretningen kommer her: Sofie's ankomst til verden.
Jeg havde jo lidt frygtet, at jeg skulle gå 11 dage over tid igen, men dagen efter min termin 20/5 havde jeg besluttet at prøve at sætte det i gang.
Efter jeg havde afleveret Emil i BH kørte jeg hjem og bevæbnet med et æggeur og meget tålmodighed begyndte processen. Der skete ikke det store så jeg ringede og ønskede min kollega Jette tillykke med fødselsdagen.
Da jeg gik på toilet opdagede jeg at tegnblødningen var startet og Wauw, det var det første skridt på vejen. Jeg sendte en sms til Jens om at der da skete lidt. Men ikke rigtigt nogle veer, jeg gik en tur ned i Søftendalen og op af trapperne og det nev lidt mere. Jeg satte igen æggeuret da jeg kom hjem og det hjalp.
Hentede Emil ved 15 tiden og havde der haft 2-3 veer med 10 min imellem ikke meget men de var der. Jens kom jeg ved 16 tiden og vi aftalte at ringe til Farmor hvis nu at det fortsatte.Det gjorde det heldigvis og De kom kl 18.45 for at hente Emil.
Vi tog det stille og roligt havde stadig ikke rigtigt system i veerne så vi satte æggeuret endnu engang og da det bippede kl 20 gik jeg i bad var lidt i tvivl om der nu var gang i noget men jens tog tid og det svingede mellem 3-5 min og de varede ca 45 sek til 1 min. Vi ringede på fødegangen kl 21.30 og den JM jeg snakkede med synes at vi skulle komme ind til et tjek, Vi kunne altid få en seng hvis det ikke var lige op over. da jeg havde født rimeligt hurtigt sidste gang.
Ankommer kl 22,15 med gode veer har 5 i bilen med kort mellemrum og jeg er 4 cm åben og alt er blødt og eftergiveligt får lavement og anvist en fødestue mærkeligt at vi snart skal se Sofie.
Jeg ønsker at komme i bad og nyder det varme vand til ca kl 24 så begynder kvalmen og jeg føler jeg skal på toilet hun undersøger mig kl 24,15 og er der 8 cm åben og hun siger at jeg så småt må presse med jeg vil op af karret og spurter ud på toilet og der går vandet og jeg bliver hjulpet ind på stuen når næsten ikke op i sengen før det presser for vildt og jeg brøler som et dyr nu kommer hun nej nej siger jM Men jo et par presseveer senere er prinsessen ude og nøj hun er skøn Mørkt hår lille opstoppertud og lille varm og fedtet.
Vi ligger lidt og hun sutter af hjertens lyst og bliver målt og vejet 3120 g og 50 cm altså en betteskid som blev vurderet til 3800 g for præcis 14 dage siden.
Da vi har fået lidt at spise vil vi egentlig gerne hjem selvom at de har tilbudt at redde op til os men det har vi ikke lyst til så kl 03.00 sidder vi i bilen og vender snuden hjemad. Jeg er helt høj og sover nærmest ikke i 2 døgn men nyder mine 2 børn. Jeg havde glædet mig allermest til at se Emils reaktion så jeg ringede til ham kl 08.00 og fortalte ham at Sofie var kommet og så ville han gerne hjem. De var her ved 13.00 tiden og sikke stolt en storebror han glædede sig allermest over at hun havde husket at tage Buzz Lightyear med ud af maven.

Allerede Torsdag var vi nede og vise prinsessen frem i BH men jeg havde det fint så hvorfor ikke.

10/1 10/5
Emso er offline   Besvar med citat
Ulæste 10-07-08, 05:35   #67
elly
elly ...
Aftensmad? Pizza, skat - mor er på Slyngebarn.
 
ellys avatar
 
Tilmeldingsdato: 11/03-08
Geografisk placering: På den møgirriternde omvej "Fyn"
Indlæg: 2,531
Tak givet gange: 859
Takket 238 gange i 208 indlæg
iTrader: 11 / 100%
Aya Lydia 210705 - termin 280705:
Onsdag den 20 juli får jeg hysterisk flip over at jeg pludselig mener jeg nok ALDIG føder og HVIS jeg gør, ja så går jeg da MINDST 14 dage over!!!! (Her er der stadig ca. en uge til termin)
Da det endelig lykkes "farmand" at få mig talt til ro er klokken ca 24 og vi ligger os til at sove. KL ca. 03.00 vågner jeg op fordi jeg skal tisse, går ud og gør dette, kommer tilbage for at ligge mig, men kommer til at "tisse" i sengen... Går så ud for at tisse ærdig, og går tilbage med beskeden "ryk dig jeg har tisset i sengen!" - prøver på at falde i søvn igen, men kan bare ikke... Ender så med at stå op sætte mig foran computer og skrive inde på nettet (i et optismistisk håb om at én elelr anden lige er oppe kl bæ og ser mit indlæg) skriver om det kan passe vandet er gået pga det siver syntes jeg... Da klokken bliver 5 ringer jeg til mine forældre for ville ikke ringe ør pga. je ikke ville vække hele huset, men vidste min ar (og bror) skulle op der omkring alligevel. Beder så om at snakke med min mor som bekræfter det da vist er vandet der er gået, men siger jeg skal se om jeg ikke kan få sovet lidt...
Da jeg ahr lagt noget tid og prøvet at falde i søvn siger jeg til "farmand" at vandet var gået, og i løbet af nul komma fem var han lyst vågen!!!!
Det ender emd vi kører ned til den lokale bager og tager forbi min mor med morgenbrød, da v har været der noget tid og snakket frem og tilbage, kommer jeg i tanke om at der da vist er noget med at jeg skulle ringe til ødegangen hvis vandet gik?? Dette spørger vi så min kusine som har været igang med jm uddannelsen om - rigtigt nok... Og ringe måtte jeg jo så gøre, får at i en person som spørger til om jeg har veér hvor længe det er siden vandet gik osv. og da det er så mange timer siden jeg fik veér ville de gerne lige se mig, men behøvede ikek at skynde mig. Vi kører så lige forbi "Farmands" arbejde - butik som åbner kl 10 og fortæller han nok ikke kom i dag.

Da vi ankommer på OUH er det næsten middag og de kører strimmel på mig, tjekker osv. Jeg har åbnet mig, men ingen veér. Der bliver aftalt at har jeg ikke fået veér om aften ved en 18-19 tiden skla jeg have vé fremkaldende. Bliver så sendt hjem/ud og gå og skulle komme tilbage efter nogle timer for at se om veérne ikke er kommet af sig selv. Vi tager hjem til os selv, og jeg sætter mig lige foran com. da jeg har hørt en fugl synge om der er vildt snak om hvorvidt jeg er igang med af føde (pga mit tidligere indlæg) kunne så skrive jeg sad der med vandet osm var gået, men ingen veér.
Imens jeg sidder og skriver begynder jeg så småt at få ondt, kommer ind i stuen til min mor og kæreste, og min mor siger "du har da vist veér?" kunne jeg kun sige ja til. Klokken er ca. 15.15 da veérne starter op.

Vi begynder så at kører tilbage til OUH og veérne kommer hurtigere på vejen, da vi når OUH er der 4-5min imellem veérne. Klokken er nu ca. 16.00. Kommer igen op og får kørt strimmel og til sidst bliver jeg kørt til fødestue.

På fødestuen får jeg en sød jm som skal have mig under fødslen (hende der kørte strimmel på mig til middag kunne jeg bare ikke lide, så var glad for der havede været vagtskifte). Får lagt klysma op og gør hvad skal gøres, kommer senere i badekar, og ellers går jeg bare rundt, op og ned på briksen osv. På ét tidspunk spørger jm om jeg vil ha´ lagt noget bedøvende (epidiral), sidder ude på wc og spørger hvad det gør godt for? Hun siger det tager veérne hvortil jeg siger jeg ikke har veér men bare skal s*de! Hun kunne ikke garnetere det tog sk*detrangen, men da toppen pga hun mente det var pga veér jeg følte sådan, hvilket jeg vist ikek var enig med hende i... Efter et par timers overvejlse, en gang hoppende frem og tilbage på wc og i badekar, beslutter jeg mig for det da godt kan ske jeg skal have lagt den alligevel (behøver jeg at sige jeg er død angst for nåle, så undgår helst?)

Der kommer en narkoselæge ind som lægger bedøvelsen. Og så kommer der en diode på babys hovede for at følge den hjerterytme. Pluds jeg får lagt strimmel igen. Ligger på sengen med ledninger allevejne syntes jeg (er jo også lige en gang saltvand i hånden) imens veérne bare velter ind. Der går lidt tid og "farmand" ser at selve bedøvelsen drypper ved siden af, (min mor er gået ned for at å noget at spise) og spørger til om jeg overhovedet får noget. Narkoselægen kommer igen roder lidt og går. Men det drypper stadig ved siden af, og der bliver snakket med lægen som ikke lige havede tid, han sagede der skulle lægges et nyt drop så, for jeg fik ikke noget bedøvelse, elelr hvis jeg fik noget var det meget meget lidt. Da jeg får denne besked bliver jeg stadig og siger "f*ndme nej!" for kan de ikke finde ud a at lægge den ordentligt første gang så klarer jeg mig uden! Bliver undersøgt og får avide jeg har nok stadig et par timer endnu. Men beder "farmand" ringe efter min mor hvilket bliver gjordt to gange hurtigt efter hinanden da jeg havede travlt med hun skulle KOMME NU! selvom jm mente der var masser af tid. Men er blevet stadig og nu skulel baby altså bare ud for jeg havede pressetrang og de skulle ikke bestemme om jeg skulle føde elelr ej! De bliver nød til at underøsøge mig igen og siger jeg er fuldt åbent så kan godt presse. Presser én gang og hovedet komemr ca. 5cm ud, presser igen og det samme. Da jeg har presset 2 gange diskutere jm vildt med endnu en jm hun havede løbet ud efter da jeg havede presset ørste gang de var i tvivl om hvorvidt jeg kunne nå på fødebriksen. Men da der var et ophold får jeg besked på at rulle over på briksen. For kommet derover og rullet mig ud af slanger. Ligger mig og presser igen (min mor kommer lige ind af døren i dette - og der er vel gået 5min fra der blev ringet til hende 2.gang hvor de sagede der kunne gå timer) hvorpå en skønt lille baby smutter ud. (Jm greb hende i luften)

Aya ver en lille dejlig pige på 3170gram og 54cm født kl 19.14 på OUH i uge 39+0

Veér i ca. 5 ½ time - 3 presse vér og ingen bedøvelse (eller meget lidt) så fik avide jeg var super føder af en første gangs at være.


Ian Elias 080208 - termin 150208:
Fredag den 8/2-08 vågner jeg op ved en seks tiden med ve´er. Der er ca. 10- 15min. imellem dem, og jeg siger til farmand at jeg godt nok bliver gal hvis de går i sig selv igen, for nu var jeg godt træt af hele tiden at have ve´er som alligevel ikke blev til noget. (havede ugen forinden hat lere gange hvor jeg havede veér som gik i sig selv igen - og en slimprop der røg, undersøgelse en uge før hvor jeg fik afvide jeg fødte inden for et par dage, undersøgelse om ondagen hvor hun sagede inden en uge)

Da de fortsætter vælgere jeg at gå ned i bad, i håbet om det kan tage lidt af smerterne, og for at se om ve´erne falder til ro.

Da de stadig fortsætter og bliver med mindre tid imellem, vælgere jeg at ringe til fødegangen på OUH ved en 8tiden. Snakker med en sekratær kl 8.10 og får afvide at der ikek lige er nogen jm der har tid til at snakke ned, så om de kan ringe tilbage til mig. Dette siger jeg ja til, men da der ca. 20-30min efter stadig ikke er nogen der har inget tilbage, og ve´erne kommer tættere og tættere begynder jeg at blive godt utålmodig og ringer op igen. Siger at hvis det er sådan de ikke har tid til at tage mig så ringer jeg til Svendborg istedet. Der kommer så en jm til røret, og hun spørger til hor længe der er imellem ve´erne hvortil jeg svarrer ca. 5min. men ikke har taget tid. Hun spørger til hvordan fødslen af Aya gik og siger, at ja jeg jo nok er hurtig til at føde, men at jeg bare skal begynde at kører stille og roligt imod OUH.

Kl. ca. 9 ankommer jeg til OUH. Farmand skal lige finde et sted til bilen, og mormor skal lige ryge. Så jeg tager elevatoren op til fødegangen, og venter lidt derude. Ringer så til farmand og mormor og hører om de er på vej, for nu ville jeg altså gerne ind på fødegangen.

Der kommer en jm ud og tager imod mig, er den samme som jeg havede snakket med i tlf. Hun fører os ind på en modtagelses stuen, hører hjertelyd, mærker mig på maven, og underøsger mig indevendig. Da hun mærker indvendig går vandet spontant, og hun syntes det virker grønt så ringer efter en anden. Da den anden kommer spørger hun om de skal kalde alrm, hvilket jm siger nej til. De kigger på vandet, og kan se det bare er lyset der havede indvirking, og at vandet ikke var grønt alligevel. Får afvide jeg er 9cm. åben og de er i tvil om hvor vidt jeg kan komme ind på en fødestuen. Vælgere så at prøve at kører mig derover. (tuhej det gik, de smed nærmest folk væk. )

Da jeg ankommer til stuen kommer jeg ud af sengen og forsøger om jeg kan tisse, hvilket jeg ikke kan.
Står og lænere mig op af sengen, og gisper løs.
Kl 10.00 begynder jeg at presse. får afvide dette skal jeg ikke, bliver spurgt om jeg vil have masken, hvortil jeg svarer det ved jeg ikke. Får så besked på om jeg kan komme op på fødebriksen, så de kan se om jeg er åben nok.
Da jeg ligger der og de endnu ikke har fået mig underøsgt presser jeg igen, og får afvide igen jeg ikke må, kan hører min mor sige jeg ikek hører efter, og jm vælgere at "smide" en maske med ild i hovedet på mig! Min mor får afvide at så snart jeg får en pressve må hun gerne fjerne den. Når så lige at reagere, og blive overrasket over masken, så jeg igen hører efter. Får afvide jeg gerne må presse, hvilket jeg gør. Men føler ikke der sker noget, mærker med en hånd et skønt lille babyhovede. Og presser igen. Op på maven kom en dejlig dreng. Jm er overrasket over den tykke navle streng, og farmand får ikke tilbudet om at klippe den over, dette gør jm hurtigt istedet for.
Jeg får afvide at når jeg føler for det må jeg gerne føde moderkagen, da jeg har gjordt dette blive jm igen overasket over den store "kage".
Da der sidder et stykke af moderkagen tilbage begynde jm at prøve at få dette ud, men er ikek nemt pga. jeg er begyndta at trække mig sammen. Hun når at nive mig et par gange, og jeg bander og svogler da det går vildt ondt! Hvilket er klart pga. hun bliver nød til også at åbne mig lidt for at få det sidste stykke ud.
Får så da det hele er overstået afvide grunden til at jm holdte igen da jeg pressede var pga. lillemaden lå med en hånd oppe ved kinden og hun blev nød til at få denne med ud sammen med hovedet.

Da jeg ligger og jm er igang med at få det sidste af moderkagen ud, kommer der en ssh og giver mig et stik i låret, straks jeg så nålen klynkede jeg som et lilel barn og sagede "neeeejjj". (tænk sig man kan gå fra at havede være bandende til at klynke som et barn pga. en dum nål! Jeg hader virkelig nåle!! )

Jeg kigger på min skønne knægt og udbryder: "Hold kæft hvor han tyk!" Hvortil jm smiler til mig og siger at hun vist tror at der er en der skal af med lagkage.
Senere spørger jm mig hvad den jm jeg gik til tjek hed, da hun havede skønnet baby´s vægt 1kilo forkert 2 dage før fødslen, skulle hun nemlig give lagkage til fødegangen.

Kl. 10.14 havede jeg født en dejlig dreng på 4020gram og 54cm.


Syntes det var en noget mere drøj fødslen end den gang med Aya, ved man glemmer det lidt. Men hun vejede 1kilo mindre, og jeg var nok heller ikke helt så træt ved fødslen, da jeg ikke havede haft en masse ve´er op til som denne gang. Desuden skulle hånden jo med ud sammen med hovedet så det gjorde jo der var lidt mere der skulle ud til at starte med.

Havede ellers en rigtig sød jm og hun var god til at læse mig. Jeg fik bandet en del mere end ved fødslen af Aya, men hun mente jeg var MEGET mild. Hvilket både mormor og farmand gav hende ret i, for selvom jeg var mere hidsig, så undskyldte jeg konstant, nåede kun lige at skælde mormor ud og staks kom der er undskyld.
Fik også afvide jeg var en rigtig super føder og jeg klarede det virkelig flot, hvilket jeg j ikke lige mente. For nøj syntes det var drøjt.

Jeg havede håbet jeg kunne komme i badekar denne gang, havede snakket om det en del, men da jeg ankom til fødestuen fik jeg aldrig spurgt, og desuden tror jeg ikke jeg havede fået lov hvis det var.
Da jeg var fuldt åbent og lå og kiggede ud imod badekart for jeg ved ikke antal gang, fik jeg så også udtalt at jeg altså meget gerne ville derud, hvilket jm valgte at overhører da dette ikke var en mulighed.

Da vi forlod stuen havede jm allerede "døbt" min søn Turbo Frans.


Fødte denne gang uden bedøvelse (kun lige to sug i en iltmaske) havede veér i ca. 4 ½time og fødte på 3 presseveér. Ian var født i uge 39+0 ligesom storesøs

Ja dette var så min 2. fødel....

(hvorfor er der foresten ingen der har fortalt mig der er noget der hedder efter ve´er? NØJ jeg har bøvlet med disse bagefter. Har fået afvide på OUH at 2. gang er værrer en første, desuden så har en hurtig fødsel også indflydelse)

Dette var mine to dejlige fødsler af mine to skønne, fantaktiske "hurtigeløbere" (vil hellere føde end at være gravid)
elly er offline   Besvar med citat
Ulæste 29-07-08, 01:58   #68
goody2shoes
goody2shoes bravaduescarpe
Indviklet (sl)yngel
 
goody2shoess avatar
 
Tilmeldingsdato: 26/11-07
Geografisk placering: Herning
Indlæg: 9,617
Tak givet gange: 2,399
Takket 4,200 gange i 1,528 indlæg
iTrader: 11 / 92%
Denne beretning er laaaang og alligevel ikke rigtig færdig....men...trykker send nu!

Sidst i november flyttede Jacob og jeg ind hos mine forældre. Vores hus var ikke blevet færdigt til overtagelse 01.12.06 som aftalt, og vi var officielt uden bopæl. Vi havde i månederne op til flytningen smidt p-pillerne, men uden resultat. Mine bh’er krympede pludseligt og en lørdag, hvor Jacob var i Tyskland med arbejdet, føltes det som om, at mælken løb til. Jeg var ikke i tvivl: Jeg var gravid. Da Jacob sent om aftenen ringede fra indkøbsmarkedet i Tyskland for at høre, om jeg manglede noget, sagde jeg: “Du kan godt indstille dig på, at du skal være far, for jeg tror, at jeg er gravid”! Den næste uge blev jeg mere og mere sikker i min sag, mens Jacob brugte megen energi på at mane til besindighed. Han ville ikke, at jeg blev for skuffet, hvis nu jeg ikke havde ret. Men det havde jeg! Det tog bare lidt tid inden graviditetstesten viste, hvad jeg vidste. Vi var SÅ glade begge to, men måtte jo holde det hemmeligt, for vi boede jo hos mine forældre, og de skulle ikke vide noget endnu. En herlig lille jule-hemmelighed. På Internettet regnede jeg min termin ud til at være 19.08.07, hvilket i min verden betød sidst i august. Med Mathias var jeg gået to uger over tid, to meget lange uger over tid, og den følelse ville jeg ikke gå med igen. Baby skulle nok komme tids nok til sin fødselsdag. Til julefrokost mellem jul og nytår bekendtgjorde min storebror så, at han og kæresten skulle giftes 01.09.07. Vi mumlede noget med, at vi havde andre planer, men ville ikke sige noget om graviditeten. Graviditeten gik forrygende. Jeg havde det fantastisk - ikke det mindste kvalme af nogen art (med Mathias havde jeg brækket mig i ca. 4½ mdr. næsten konstant ØV!). Vi kom til nakkefoldsskanning i uge 12. Det var stort. Jacob blev meget rørt. Man kunne jo se, at det var en baby allerede. Da jeg var i uge 13 skulle vi med mine forældre, min bror + kæreste og deres datter på vinterferie. Første dag i Østrig hev vi Mathias til side. Han var ret optaget af Trivial Pursuit, så vi havde skrevet tre muligheder til ham. Vi sagde, at den ene ting var rigtig og to var usande.

1) Familien skal flytte til Grønland i 3 år.
2) Vi skal have ny bil.
3) Familien på 3 bliver til 4. Mathias skal være storebror.

“Jeg vil bare ikke til Grønland! Så får jeg jo helt vildt langt i skole og hvad så når jeg skal cykle hjem til mormor og bedstefar? Ej, DET håber jeg ikke at det er. To’eren….ny bil? Nej, den virker jo fint, den vi har……Jeg håber rigtig meget, at jeg skal være storebror….rigtig, rigtig meget endda”. “Det skal du”. “TAK”! Spontant glæde! Vi viste Mathias skanningsbilledet og fortalte, at de andre ikke vidste det, og at han måtte fortælle det til dem. Han nærmest fløj ud i køkkenet og samlede de andre. De fik så de samme tre muligheder, som han havde fået lige før. De troede, at vi flyttede til Grønland! De blev dog glade for, at vi blev hjemme og havde slet ikke mistænkt graviditet.

Jeg arbejde en masse overarbejde og ekstra vagter, lige til jeg gik fra. Jeg havde det rigtig godt med min graviditet. Ugen efter at min barsel var begyndt, fik jeg konstateret graviditetsbetinget sukkersyge. Det var jeg rigtig træt af! Jeg arbejder på medicinsk afdeling hvor mange sukkersygepatienter kommer. Mange af dem er livsstilspatienter og mange får komplikationer, så mit billede af sukkersyge er farvet af det. Dog skal det siges, at det kunne kostreguleres, og at vi faktisk ikke skulle lægge kosten om. Både den graviditetsbetingede sukkersyge og mit kronisk for lave stofskifte styredes nemt og gnidningsfrit med få ekstra kontroller i svangreambulatoriet. Det eneste som pinte mig var, at overlægerne ikke rigtig troede på, at jeg havde sukkersyge. De mente, at jeg var blevet testet på en dårlig dag, at mit resultat var så marginalt forhøjet, at det nok nærmest var en fejl. På sygehuset er det sådan, at man rutinemæssigt behandler alle nyfødte af sukkersyge-mødre med “early feeding”, hvilket betyder, at de supplerer kosten med modermælkserstatning det første levedøgn, samt baby skal have tjekket blodsukker i det første døgn. Jeg forstod ikke - og forstår stadig ikke - hvorfor man behandler ALLE, uanset om der er indikation eller ej. Det irriterede mig faktisk en hel del. Det irriterede mig så meget, at jeg tog kontakt til en ammerådgiver fra forældre og fødsel OG ringede til en medicinsk overlæge fra mit arbejde. Kort inden jeg gik på barsel havde jeg talt med overlægen om amning, og han havde utvetydigt udtrykt sin meget store modstand mod modermælkserstatning. Ved næste kontrol i svangreambulatoriet var det ham, der sad overfor mig sammen med den obstetriske overlæge. Vi startede med at kigge på tallene - fin vægt, fint blodtryk, fint blodsukker - og gik derefter over til snakke om at det garanteret var en falsk positiv glukosebelastning. Her sagde den medicinske overlæge: “Anne er rigtig ked af early feeding. Jeg har talt med hende om det, og vi vil gerne at der bliver skrevet i journalen, at der kun må gives modermælkserstatning på vital indikation. Der er ingen grund til at tro, at Anne ikke har styr på sit blodsukker, og har moderen et godt og stabilt blodsukker, får barnet heller ikke problemer. Lad os i stedet sige at Anne og barnet ammer hyppigt og så se hvordan det går”. Og sådan blev det. Det var en stor lettelse for mig at vide, at baby og jeg kunne koncentrere os om amningen og hinanden i det første døgn, frem for at få givet modermælkserstatning og bruge kræfter på at være irriteret over det i det første døgn.

Min terminsdato kom og gik uden tegn på noget som helst. Ganske som jeg havde forventet. Jeg var til undersøgelse hos jordemoderen. Da jeg var over termin, skulle jeg undersøges indvendigt. Hun baksede noget rundt og undskyldte. Dommen blev, at jeg nærmest var hermetisk lukket, OG baby stod ualmindeligt højt. Jeg fik besked på at ligge mig ned ved vandafgang, kontakte fødeafdelingen og blive hentet af Falck. Dette stik imod normen. For mit indre øje kunne jeg se mig selv kaste mig ned på gulvet i Jelling Kirke midt under min brors bryllup - de skulle giftes 13 dage efter min termin.

Kort efter skulle jeg til endnu et tjek i svangreambulatoriet. Her fik jeg en tid til igangsættelse 31.08.07 - det kunne nærmest ikke blive værre i forhold til brylluppet. Overlægen gik med til at rykke tiden til mandag 03.09.07.

Jeg var ved at føle mig lidt presset. Jeg vil jo helst at baby fik lov at komme ud, når baby var parat, men jeg ville også frygtelig gerne med til min storebrors bryllup. Han skal jo kun giftes den ene gang. Jeg havde købt en kjole, som jeg kunne have på til bryllup som gravid og en som jeg kunne skrue mig i, hvis jeg nåede at føde inden. Og hvad med sang og tale og alt ting? Det var jo forventet, at jeg ville bidrage med en eller anden form for underholdning, men hvad nu hvis jeg var i fødsel? Det var vel en gyldig undskyldning for ikke at bidrage….men alligevel!

En uge over termin og stadig intet. Fredag var Jacob ude at spille fodbold med efterfølgende fest og bytur. Lørdag tog vi til gadefest. Masser af hygge og aktiviteter om dagen, fælles-grill om aftenen og voksenhygge i teltet med rødvin og musik. Jeg gik i seng over midnat, og Jacob blev til den bitre ende til kl. ca. 06. Søndag formiddag kørte vi så til min fasters fødselsdag. Jeg var ikke helt tilfreds med Jacobs tømmermænd og spiritusdunst. Jeg syntes at det var for meget. Jeg sagde at hvis jeg gik i fødsel ville jeg ikke have ham med på fødegangen for han stank virkelig grimt af sprit. Dagen forløb stille og roligt. Efter aftensmaden kørte vi hjem igen. Der var landskamp, som vi hørte i radioen. Da vi nåede Viborg stod den 0-3 til Svergie, så vi slukkede. Kampen var jo ligesom afgjort. Vi kom hjem, og lige som vi tændte for skærmen - kampen stod 3-3 - stormede en tilskuer på banen, langede ud efter dommeren, og Danmark blev dømt som taber af kampen. Meget dramatisk og sportsnørder, som vi er, måtte vi lige blive oppe og se de løbende opdateringer på situationen. Lidt i midnat blev vi enige om at gå i seng. Jacob var umanerlig træt, efter at han nærmest ikke havde sovet hele weekenden. Jeg kunne ikke sove, så jeg stod op og begyndte at arbejde på min tale til brylluppet. Klokken blev 01, og jeg var blevet en anelse træt. Jeg besluttede mig for at lukke computeren og gå i seng. Og lige i det begyndte jeg at tisse i bukserne. “Det er løgn! Jeg sidder bare ikke og tisser i bukserne!”, tænkte jeg, “Knibeøvelser, kvinde knib”! Jeg sprang op. Splask! Det lød som om en spand vand ramte gulvet. Jeg sprang videre ud mod toilettet. Vandet fossede ud. Og så slog det mig: Det lugtede slet ikke som tis. “Shit! Det er vandet”! tænkte jeg, idet jeg greb et håndklæde og proppede ind mellem benene. Så var det at jeg kom i tanke om jordemoderens formaning: “Læg dig straks ned og vent på Falck“…..så jeg sprang videre ind i soveværelset, kastede mig på sengen og sagde: “Jacob! Vandet er gået!”. Jacob møffede lidt, og jeg gentog: “Vandet er gået!”. Han vendte sig om og sagde: ”Det er løgn! Nu?”. “Ja, vi skal have ringet til fødegangen”. Vi kom til at grine og pjatte lidt. Det føltes ret underligt at ligge der med et pladdervådt håndklæde mellem benene og vide, at vi indenfor det næste døgn højst sandsynligt ville blive forældre til et lille mirakel og samtidig ikke kunne mærke den mindste antydning af veer. Jeg sendte Jacob rundt i huset for at pakke taske færdig (tandbørste osv.), mens jeg selv forsøgte at få fat på mine forældre, som skulle passe Mathias. Men forgæves. Jeg ringede og ringede, men ingen tog den. Mine forældre var ved at bygge om og sov derfor i kælderen, hvor der ikke var telefon. De plejede at tage mindst en mobiltelefon med ned, men ikke lige præcis denne aften/nat. Som en halvdesperat taxakunde en lørdag aften blev jeg utrættelig ved med at trykke genkald til mine forældre i det spæde håb, at telefonens ringen ville vække dem (til trods for lukkede døre, og at telefonen ringede på en anden etage). Jeg havde jo ikke andet at give mig til. Jeg havde ingen veer at tage tid på og måtte ikke pakke min taske, da jeg skulle blive liggende. Så jeg ringede og ringede og ringede og ringede og pludselig kunne jeg se ambulancen bakke ind i indkørslen. Jeg råbte til Jacob: “Nu er de her!” og i det samme sagde min mor: “Hallo? Anne? Er det dig?”. Jeg blev helt forvirret og næsten stresset! Det var hele to ting på én gang! Jeg forklarede min mor, at vandet var gået, ingen veer, men at ambulancen var her nu, og at Jacob snart ville komme med Mathias. Der var nu gået en time siden vandet gik. Jeg blev placeret på båren og kørt ud i ambulancen. Jeg snakkede med Falckmanden og var spændt, men samtidig glad og fortrøstningsfuld. Ambulancen ankom til sygehuset. På vejen gennem skadestuen og forbi medicinsk afdeling (hvor jeg arbejder) kiggede jeg efter kendte ansigter og var klar til en lidt overstadig hilsen: Jeg var på vej mod fødegangen, og jeg glædede mig ret meget til den forestående fødsel. Jeg så dog ingen, jeg kendte på vejen. På stuen jokede jeg lidt mere med Falckmændene, inden de sagde farvel og tog videre. Jordemoderen, som hed Mette, kom ind og undersøgte mig. Der var helt sikkert vandafgang, og jeg var 2 cm udvidet. Hun spurgte til mine veer. “Tjo…njaah…det er altså ikke noget jeg ville tænke over, hvis ikke jeg lå her med vandafgang. Der er måske lidt antydning af menstruationssmerter i lænden….men ikke noget der gør ondt”. Jeg blev koblet op på en ctg-maskine, som skulle måle babys hjertelyd og mine veer. Jeg lå og hyggede mig….men der skete ikke rigtig noget, og det var ved at blive lidt kedeligt. Jeg undrede mig over, hvorfor Jacob ikke var kommet. Jeg havde ikke fået andet end min vandrejournal med. Ikke engang min taske, som Jacob havde fået pakket færdig, var kommet med. Jeg lå der og lå. Jeg skulle tisse, men kunne ikke få mig selv til at ringe efter jordemoderen “bare” pga. en tissetår, så jeg ventede. Endelig kom Jacob. Der var nu gået to timer siden vandafgang, og jeg var ikke længere i tvivl om, at mine veer var rigtige. De kom med 3 minutters mellemrum. Jordemoder Mette kom ind igen og befriede mig fra ctg-maskinen. Hun bemærkede dog, at det så underligt ud: Jeg grinte og havde det sjovt og så ikke ud til at have det skidt, men når hun så på vestrimlen, kunne hun se bragende veer med korte mellemrum. Det passede ikke helt sammen! Hun gav os lov til at tage hjem, men vi afslog. Jeg havde en fornemmelse af, at det kunne komme til at gå stærkt og ville gerne blive. Jeg fik en klyx og (naturligvis) lov at gå på toilet. Veerne tog til i styrke. Jeg skulle til at koncentrere mig noget om dem. Jeg gik på toilettet og fik rigtig ondt. Jeg følte slet ikke, at jeg var med. Veerne var gået fra lænden, til maven og til lårene, og de gjorde ondt. Halvvejs tilbage ved sengen fik jeg endnu en ve. Min tidsfornemmelse var helt væk, og jeg aner ikke, hvor langt der var mellem veerne. Min forestilling om, at jeg med Jacobs hjælp kunne klare veerne med vejrtrækning, vilje, massage og afslapning syntes langt væk. Jeg følte mig svigtet. Jeg følte at Jacob var mere optaget af kaffe end af mig (han var meget træt), min krop var ikke urkvinde-stærk, og jeg var en kylling i virkeligheden. Jeg stod op ad Jacob, og skuffelsen vældede ind over mig. Jeg nærmest hulkede, at jeg nok skulle have noget hjælp, noget smertestillende af en art, og at jeg gerne ville have at en jordemoder snart kom og undersøgte mig igen, for hvis ikke jeg havde udvidet mig så…..ja, jeg havde ikke overskud til at tænke tanken til ende. Jeg kom hen til sengen og bad om den store gymball at sidde på, men Jacob kunne ikke flytte den. Den var angiveligt naglet fast til jorden langt væk fra sengen, ALT for langt væk til at jeg kunne overskue at komme over til den. Endnu en ve overtog min krop. Jeg skulle kaste op. Alt imens jeg brækkede mig, var der kommet en ny jordemoder ind. Hun satte sig ved siden af mig, præsenterede sig og sagde, at hun gerne lige ville, at jeg kom op på sengen, så hun kunne undersøge mig indvendig. Jeg lagde mig på sengen, og Jacob hastede ud efter kaffe. Jordemoderen, som hed Rikke, kunne fortælle, at jeg var fuldt udvidet, og at jeg bare kunne presse med næste ve. Jeg var en smule overrasket, for det havde jeg ikke ventet. Hun begyndte at tage fodenden af sengen og konvertere den til fødeleje. Jacob kom ind, glad med varm kaffe i hånden. Jordemoderen bad ham hive i en snor, hvilket han gjorde. SOSA’en kom ind og gjorde klar med vogn med udstyr på. Ud fra at se på mig, jordemoderen og SOSA’en regnede Jacob ud, at han ikke havde tid til at drikke sin nyanskaffede kaffe: Vi skulle til at presse! Jordemoderen lagde en varm klud på mellemkødet for at …..jeg har glemt hvorfor! Måske smertelindring, måske nemmere udvidelse, jeg kan ikke huske det, men det var behageligt. Jeg pressede med veen og faldt i søvn. Vågnede op til en ny ve, pressede og faldt i søvn. I slutningen af et pres tænkte jeg, at jeg godt nok var dårlig til at føde! Jeg måtte have nogle helt vildt lange vepauser, siden jeg kunne nå at falde i søvn og sove godt mellem presseveerne, OG så var jeg lidt bange for at presse igennem, for jeg ville ikke sprække. Jeg spurgte, om jeg måtte mærke babys hoved. Jeg stak hånden ned og mærkede det blødeste, varmeste lille hoved. Faldt i søvn og vågnede til at presse igen. Jordemoderen sagde, at jeg på et tidspunkt skulle stoppe med at presse og bare puste, når hun sagde til. Jeg fulgte hendes instrukser…og så stoppede veen! Hun roste mig og sagde, at hovedet lige skulle stå i åbningen i vepausen. I vepausen! Med de vepauser jeg troede, jeg havde, kunne vi jo tale om både halve og hele timer! Så jeg pressede en lille smule. “Har du en ve?”, spurgte hun overrasket. “Ja”, løj jeg. Det gjorde bare ulidelig ondt, og jeg kunne ikke se mig ud af at skulle ligge der med hovedet halvt ude i timevis. Hovedet blev født, så skuldrene, så maven og så kom baby op på maven at ligge. Varm og lækker. 27.08.07, klokken 05.40 blev familien et medlem rigere. Vi kiggede på hinanden, baby, Jacob og mig. Efter et lille minuts tid spurgte jordemoderen: “Hvad har I fået?…..far?”, vi grinede og sagde “Øh…en baby!”. Jordemoderen løftede tæppet en smule og Jacob så efter, og vi havde fået en lille, lækker pige. Det gik ikke rigtig op for mig. Det var gået hurtigt og føltes helt uvirkeligt, at hun allerede var hos os. Jacob klippede navlesnoren efter jordemoderens anvisning. På underfundig vis havde vi fået stort set alle ønsker på fødselsønskesedlen opfyldt, selvom jordemoderen nærmest ikke havde tid til at præsentere sig, inden der skulle presses. Vi nåede i al fald ikke at tale noget som helst igennem, inden vi stod i det. Baby fandt hurtigt brystet og suttede løs. Det var smukt! Jeg kunne kigge ud af vinduet og se morgenstunden, jeg kunne se Jacob og så naturligvis den lille pige. Synet af den lille baby, som lå nøgen på mig, hud mod hud, fik det til at dæmre: Jeg var blevet mor! Igen! Født 4½ time efter vandafgang og vel cirka 2½ timer efter, at veerne rigtig begyndte. 4160 g og 54 cm stor. Vi fik ringet til familien og sendt sms’er rundt til vennerne. Efter et døgn på barselafdelingen med fine blodsukre og uden modermælkserstatning, fik vi lov at tage hjem.
__________________
Anne, mor til Mathias (1999) Iben (2007) Leah (december 2011)
goody2shoes er offline   Besvar med citat
Ulæste 02-08-08, 16:49   #69
viktorsmor
viktorsmor !
Shhhhh........ jeg skriver
 
viktorsmors avatar
 
Tilmeldingsdato: 29/04-08
Indlæg: 1,478
Tak givet gange: 431
Takket 1,309 gange i 541 indlæg
iTrader: 11 / 100%
Freja: Jeg havde en ok graviditet, og havde glædet mig til fødslen. Men i uge 37+4 var jeg til jordemodertjek, og hun synes det føltes som om bebsen lå i UK så jeg blev sendt til scanning. Ganske rigtigt, bebs vendte forkert, vendingsforsøgene virkede ikke så " vi snupper den i overmorgen" sagde lægen. Jeg blev ret chokeret for jeg var slet ikke gearet til et kejsersnit, men so be it.
Kejsersnittet var en hæslig oplevelse for mig. Narkoselægen kunne ikke ligge bedøvelsen og jeg var rædselsslagen. Det lykkedes i 4. forsøg og så gik det jo bare derudaf. Jeg synes alt ved kejsersnittet var hæsligt. Da de skar ramte de et blodkar som sprøjtede op på lampen og over på min mands hat. Jeg troede virkelig at det ville ende galt. Men lillepigen kom ud og efter lidt starthjælp skreg hun. Hun var dog ret lille og ville nok gerne have blevet indenfor lidt længere. Hun vejde 2780 gram og var 49 cm

Viktor: Men jeg ventede Viktor blev jeg spurgt om jeg ville føde vaginalt eller have ks igen. Jeg havde jo haft det rigtig dårligt med kejsersnittet første gang, så da lægen sagde at der ikke var nogen grund til at jeg ikke skulle kune føde selv denne gang, så ville jeg selvfølgelig gerne det. Men de ville holde ekstra øje med mig under fødslen, fordi der er visse risici efter et ks.
Jeg var især bekymret for om mit bækken var for smalt (jeg er kun 152 høj) og for om arret kunne holde.
Jeg gik 13 dage over tiden, og barnet blev skudt til at veje over 4 kg. Det gjorde ikke mine bekymringer omkring bækkenet mindre men jm lovede at de undersøgte det inden fødslen. Da jeg var gået 11 dage over tid var jeg til tjek hos min fantastiske jm. Mit blodtryk var nu pludselig skyhøjt, så jeg skulle indlægges. Det blev besluttet at fødslen skulle sættes i gang med et ballonkateter næste dag.
Jeg ventede hele den næste dag på at blive hentet og få lagt det kateter, og til sidst engang om aftenen kom de endelig. Det var åbenbart en stor begivenhed på Hjørring sygehus, så der var tre unge læger der gerne ville kigge med. Øhhh....okay så. Det var virkelig ikke særlig rart at ligge der med benene i vejret, mens 4 læger studerede det hele nøje.
Opsættelsen af det kateter var træls, men det var hurtigt overstået og jeg kom i seng med lidt plukkeveer. Om natten tog de til og jeg fik lidt at sove på, og blev lagt ind på et toilet så jeg ikke forstyrrede de andres nattesøvn, når jeg lå uroligt.
Næste morgen tog de kateteret ud og en læge tog vandet. Der var meget lidt og der var meget grønt. Jeg havde stadig små veer, men ikke noget vildt. Jeg fik lagt vedrop, klyx og så skete der ellers noget. Pludselig fik jeg meget kraftige veer, som gjorde meget ondt. Jeg sagde ikke noget til jordemoderen, men hun spurgte et par gange om ikke jeg have en meget høj smertetærskel... Jeg ville ikke pylre, men på et tidspunkt omkring kl 17 var smerterne virkelig slemme og forsvandt ikke selvom veen var ovre. Jm følte et par gange på mit gamle ar og så styrtede hun ud. Lægen kom ind, og trykkede også lidt på arret. Det gjorde sindsygt ondt, men jeg havde jo aldrig haft veer før, så jeg tænkte at det nok bare var kraftige veer. Og så sendte jeg en kærlig tanke til de afrikanske kvinder der føder uden en lyd
Og så startede en smerterus så kraftig at jeg troede at både barnet og jeg var ved at dø. Arret var åbenbart begyndt at åbne sig, og det betød ks NU. Det strømmede indmed mennesker på stuen. Narkoselægen (som var den samme som sidst) kom ind og begyndte at stille spørgsmål om hvornår jeg sidst havde spist etc. Jeg kunne slet ikke fokusere på andet end smerten. Så dykkede barnets hjertelyd og jeg blev meget bange.
Jeg blev kørt på operationsstuen, fik min bedøvelse under en ve (uden problemer) og derefter gik det hele som smurt. Der var en fantastisk stemning på operationsstuen. Lægerne jokede, syeplejersken var super sød og jeg var helt tryg. Viktor kom ud, fin og sund og heldigvis ikke så stor som de havde skønnet. 3580 gram og 50 cm.
Lægen sagde bagefter at mit ar var meget tæt på at briste helt og at det havde haft katastrofale konsekvenser. Desuden vurderede han at mit bækken var alt for smalt, og at den læge der havde lagt ballonkateteret skulle have set det. Viktors hoved havde siddet ubehjælpeligt fast i bækkenet og havde fået lidt buler (men de rettede sig hurtigt ud). Han havde været noget stresset, men han fik ingen mén af den hårde start
viktorsmor er offline   Besvar med citat
Ulæste 07-08-08, 15:48   #70
Tøsemor
Tøsemor er flad.
S1Y (N(g)) = L

Forhandler


Administrator
 
Tøsemors avatar
 
Tilmeldingsdato: 03/05-06
Geografisk placering: Sverige, sydøst for Malmö
Indlæg: 20,940
Tak givet gange: 1,430
Takket 8,475 gange i 3,912 indlæg
iTrader: 19 / 100%
Mens jeg stadig kan huske det hele, må jeg hellere få skrevet det ned

Lillepigens vej til verden

Mandag aften begyndte mine plukveer så småt at bide lidt og jeg fik tegnblødning.Jeg vågnede adskillige gange i løbet af natten til tirsdag, fordi det gjorde ondt, så om morgenen tænkte jeg, at det var helt fint, så kom hun nok i løbet ad dagen. Det var hun dog ikke helt enig i og der var godt nok veer, men ikke nok til at det gav noget ordentligt før om aftenen. Til sidst gik jeg i seng, for at kunne være lidt mere frisk, når der skulle ske mere og det hjalp, for der blev bare kortere og kortere mellem veerne de næste timer.

Klokken kvart i tre onsdag morgen, vækkede jeg min mand, så vi kunne tage afsted til sygehuset i Ystad. Der var der 2-3 minutter mellem veerne og god kraft i dem. Vi var fremme ved fødeafdelingen omkring halv fire, for det tog sin tid at få mig og veerne igennem huset, på toilettet og ud til bilen. Da vi var fremme, gik jeg lige på toilettet igen og så fik jeg kørt en CTG for at tjekke, hvordan lillepigen reagerede på veerne. Bagefter var jeg så småt begyndt at føle pressetrang, så jordemoderen tjekkede mig indvendig og konstaterede, at jeg var stort set fuldt åben, så hun ville komme, når først vsndet gik. Hun havde helt ret, for vandet gik kvart i fem og 4 minutter og 5 eller 6 presseveer senere var hun født. Hun var fin og lyserød og meget sur. 10 minutter senere havde vi set hendes fine grå øjne og hun havde fundet mit bryst og suget sig godt fast.

Hun vejede 3255g og var 50 cm lang.
__________________
Hilsen Britta
Mor til Anna 11/95, Helene 5/98, Nicole 11/01, Nikolaos 12/04 og Sofia 8/08

Silke- og hørringslynger, silkevikler og vikletaier i silke og hør og så lige lidt pettiskirts til store og små.
Tøsemor er offline   Besvar med citat
Ulæste 12-08-08, 21:03   #71
Salling
Salling har ikke brugt den nye funktion...
Jeg betaler husleje her!
 
Sallings avatar
 
Tilmeldingsdato: 09/03-08
Geografisk placering: Århus (MarenKi og Marajo ved hvor)
Indlæg: 10,031
Tak givet gange: 6,299
Takket 3,802 gange i 1,894 indlæg
iTrader: 9 / 100%
Send en besked via MSN til Salling
Nu vil jeg forsøge at berette om min skønne førstefødtes fødsel 23.maj 2008 på Svendborg sygehus.

Jeg var 5dage over termin og 2dage inden havde jeg været hos JM og fået lavet hindeløsning da jeg var 1-1½cm åben og kun 1cm livmoderhals tilbage (selvom jeg stadig så sent i graviditeten ikke rigtig kunne mærke plukveerne) Desværre gav det ingen efekt andenend at jeg for første gang kunne mærke mine plukveer, hvilket jeg egentlig syntes var rart. Følte ligesom at jeg vidste lidt mere om hvordan de første spæde veer ville blive.

Den aften havde manden og jeg hygget med en film i sofaen og var vel kommet i seng ved en 23tiden. lidt efter kl 24 vågner jeg og styrter ud på toilettet Først da jeg sidder derude (med dååååårlig mave) vågner jeg rigtig og det går op for mig at det vist ikke kun var ford jeg skulle på toilettet AKUT at jeg vågnede.... Mens jeg får sundet mig lidt mere bliver jeg mere og mere overbevist om at det var en ve som vækkede mig (spørg mig ikke hvorfor, men jeg var bare sikker)
Jeg blev meget spændt, men valgte ikke at vække manden da jeg tænkte at det var bedre en af os fik noget ordenlig søvn.

Jeg har jo så læst mange steder at i begyndelsen skal man bare slappe mest mulig af og gerne sove, så jeg forsøgte at gå i seng, men men men 10min efter kommer endnu en ve og jeg kan bare ikke ligge ned imens da smerten så giver kvalme. Igen skal jeg AKUT på toilettet og i det jeg rejser mig går vandet og jeg tænker, det ER nu.....

Da der igen er faldet lidt ro på mig går jeg ned og ringer til fødegangen og fortæller at mit vand er gået og jeg har veer. JM siger så at jeg skal tage et par panodiler og gå i seng og få sovet og er der ikke sket mere vil de gerne se mig til tjek kl7.30. Jeg tænker bare "hvordan vil du have jeg skal sove fra de veer...." (som hun i øvrigt kaldte murren, hvilket jeg ikke er heeeeelt enig i ) Jeg forsøgte igen at ligge ned, men med samme resultat som sidst.
Sætter mig så i sofaen, tænder tv'et og forsøger at slappe af. Det er SKISME svært!!! Jeg forsøgte virkelig at slappe af og "blive ven" med veerne, men det kræver godt nok træning... Efterhånden finder jeg ud af hvad der funger og ikke gør.

Omk. kl 3 synes jeg ikke jeg kan overskue at bruge pauserne mellem veerne (som ikke er helt regelmæssige, 5-8min mellem) på at hente vand, puder osv. så jeg går op og vækker manden.
Det var bare SKØNT at få en hjælper og støtte

Kan godt mærke at veerne begynder at bide mere, men jeg er blevet bedre til at tackle dem ved at spænde helt op i skulderbæltet og kramme hænderne om en pude, så kan jeg slappe af i bækkenet. Mine veer er dog stadig ikke regelmæssige så jeg tænker bare "puhhh og det skal være MEGET værrer...
Pludselig omk. kl 5 kom der 3veer oven i hinanden og jeg vil snakke med fødegangen NU selvom jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal sige. Fortæller om de 3veer og at jeg godt nok synes de bider godt, men ikke er helt regelmæssige. JM snakker selvfølgelig om at de jo ikke er regelmæssige, men kan også godt høre på mine veer under samtalen at de bider og siger ok til at jeg kan komme ind og blive kigget på.

I det jeg har lagt røret bliver veerne regelmæssige (er det gået op for os bagefter) med ca 3min mellem og varighed på 1min... Jeg siger til manden at han skal ringe efter falck, kort efter får jeg en ve hvor jeg synes der er en anelse presse trang og jeg tænker bare WHAT??? Tør dog ikke sige noget til manden.
Heldigvis kommer der hurtigt en taxi og vi kommer afsted omk. kl 6. Jeg havde nok at gøre med at "overleve" veerne i bilen især da pressetrængen kommer oftere og oftere.... men jeg er vist ikke den eneste som bliver lidt nervøs, for taxi-manden kører godt til (har mande fortalt) og turen til Svendborg som normalt tager omk. 30min tog kun 20 (heldigvis)

Da vi ankommer spørger manden om jeg vil have en kørestol (især efter jeg nu tør fortælle at jeg vist har ret meget pressetrang) men jeg skal bare IKKE sidde ned så vi får kæmpet os afsted med pauser ved hver ve. Da vi ankommer til fødegangen tager JM fra telefonen imod os og jeg siger med det samme at jeg altså tror jeg har pressetrang og hun kigger også bare på mig og siger "ja, jeg kan vist snakke nok så meget om uregelmæssige veer, men du skal vist bare direkte på fødestuen"

Hun følger os ind, men da vi kommer midt i vagtskifte kommer den JM jeg skal føde med ind kort efter. Da hun siger jeg skal op og ligge for at blive undersøgt har jeg mest lyst til at slå hende for jeg vil bare IKKE ligge ned, men det går (ikke) let og ELEFANT op på briksen og så snart hun siger at jeg er fuld åben og gerne må presse skynder jeg mig ned igen.

Sengen bliver hævet så jeg kan hænge ind over med manden som støtte fra den anden side. Det var en lettelse at få lov at presse, men hver gang jeg prøvede gjorde det bare VILDT ONDT i lysken. Efter et par forsøg fandt jeg heldigvis ud af at hvis jeg hang i manden og ikke støttede på benene gik det fint med at presse. Så der hang vi på hver side af sengen, det har sikkert set sjovt ud. Efter en lille time på den måde siger JM at nu er det snart så jeg skal op i sengen og stå på knæ og læne ind over hovedgærdet. Og vupti ca. 4 presseveer efter kommer hovedet og 1mere og hun er helt ude kl 7.36 ca 1time efter ankmsten til sygehuset....

I alt en første fødsel på 7½time, uden anden smerte lindring end 2panodiler til at begynde med og lidt bedøvende salve forneden under fødslen. Jeg kunne simpelthen ikke nå andet og heller ikke lavement... Men kunne heldigvis abstrahere fra at der nok også kom lidt andet end fostervand og barn ud men heldigvis havde jeg haft naturlig lavement der om natten så det var forhåbentlig ikke så slemt.
Men nu ved jeg så at veer ikke behøver være regelmæssige for virkelig at rykke, man behøver ikke være i fødsel 15timer første gang og fem for alt man skal stole på sin krop og dens signaler!! Hvis ikke jeg havde holdt fast i at tage afsted hvor vi gjorde var hun kommet derhjemme eller i taxien

Alt i alt en super fødsel og oplevelse, desværre var der så lidt problemer bagefter med en moderkage som var 1time om at komme og nogel efterveer som gjorde næsten lige så ondt som de rigtige veer

10000000000000 tak til min dejlige mand som var helt perfekt hele vejen igennem og til sidst lige et billede at vores lille fantastiske Ronja som var 51cm og 3250g og på billedet ca 2timer gammel
Vedhæftede billeder
Filtype: jpg 2½time gammel.JPG (37.5 KB, 12 visninger)
__________________
Mor til R fra maj 08 og hjemmefødte A fra sep.10 Og lille M fra juni 17
"I'm not weird, I'm limited edition"
Salling er offline   Besvar med citat
Ulæste 15-08-08, 22:24   #72
Tess
Tess med nyt job - drømmejobbet
indviklet slyngemor!
 
Tesss avatar
 
Tilmeldingsdato: 08/06-08
Geografisk placering: Kettinge - Raah ved hvor
Indlæg: 9,193
Tak givet gange: 3,856
Takket 3,863 gange i 1,655 indlæg
iTrader: 32 / 100%
Send en besked via MSN til Tess
Fødselsberetning af Karoline


Tirsdag den 29/4-08 (39+6)
i dag er dagen før min termin og da jeg jo har fået konstateret graviditets sukkersyge har jeg fået afvide at jeg ikke må gå meget over tid. Ved min sidste scanning for 6 dage siden, fik jeg derfor tid til i aften hvor jeg skulle ud og have sat et ballonkateter op ved livmoderhalsen for at udslætte den helt, hvis den da ikke allerede var væk når jeg blev undersøgt. Vi havde fåettid til kl 18.00 og kommer ud på FG hvor vi får afvide at der er meget travlt og vi må nok lige vente lidt. Det gør vi så... Og vi venter indtil kl bliver næsten 19.30 før vi kommer ind på en fødestue for at blive undersøgt. Den JM der undersøger mig der, fortæller mig at jeg har ca 1 cm livmoderhals tilbage og er ca 1 finger åben så for hendes skyld behøvede jeg sådan set ik at få kateteret lagt op, for hun ville godt kunne tage vandet på mig onsdag morgen uden at der havde ligget deroppe natten over, men hun ville lige konferere med en læge for at høre hvad han syntes. Derefter får vi kørt en strimmel i 30 min for lige at tjekke dims' hjerterytme. Vi kan se under den halve time at pulsen ligger og svinger en del mellem 130-170 men det meste af tiden ligger den dog på ca 155-165 hvilken efter bøgerne kunne tyde på at det er en pige, da man jo siger at pigers hjertelyd er over 140 og drenges er under 140 men det må tiden jo vise. Da lægen kommer med ind efter den halve time siger han at han syntes at kateteret skal lægges som en hjælp til at jeg måske kunne udvide mig lidt hurtigere. Da jeg jo er 1. gangs kan det jo godt trække lidt i langdrag med udvidelsesfasen og det kunne kateteret måske afhjælpe lidt på. Det er også fint nok med mig, jeg har set frem til at der bare sker noget. Derefter får jeg det lagt op, det er ikke nogen særlig behagelig oplevelse, og det før faktisk pænt ondt at få det langt op, men da det er lagt er det ok. Det giver selvfølgelig ubehag og jeg får kraftige mens-smerter, men det er til at holde ud. Jeg får en sovedosis med hjem bestående af lidt sovemedicin og lidt smertestillende og så får vi tid med til onsdag kl 10 hvor vi skal komme og få fjernet kateteret og få prikket hul på vandet og så afvente om der kommer veer af sig selv eller om jeg skal have ve-drop. Så tager vi hjem for at afvente hvad der kommer til at ske...

Onsdag den 30/4-08 (40+0)
Jeg gik i seng kl 22.00 i går for at få noget søvn for jeg skal jo nok bruge kræfterne i dag... Jeg kom så ikke til at sove så længe for kl 2.15 vågner jeg med et sæt af en voldsom ve der varer over 1 min, av for pokker da tænkte jeg, men bliver liggende for det ku jo vare det var en enlig ve og at der gik lang tid før den næste kom, men nej der gik 8 min så kom der endnu en og jeg ku ik blive liggende jeg måtte ud af senge og bevæge mig. Den næste ve kom 6 min efter og de varede ca 30 sek, de var til at holde ud nu, men det var ik synderligt sjovt. Og inden der var gået 1 time kom veerne med ca 5 min i mellem og de varede ca 30-45 sek. Jeg gik og tænkte at hold da op det var godt nok hurtigt at de kom så hyppigt og jeg havde jo fået afvide at jeg skulle ringe til FG når veerne kom med 5 min imellem og de varede ca 1 min så hvornår sku jeg lige gøre det, ballonkateteret sad der endnu, så jeg vidste da at jeg var ik udvidet mere end max 3 cm for så ville det nemlig falde ud. Nå men kl ca 04.00 ringede jeg til FG for lige at høre hvad jeg skulle gøre, hun sagde at hvis jeg var tryk nok ved at blive hjemme syntes hun jeg skulle blive der i hvert fald indtil ballonkateteret falder ud af sig selv eller hvis jegsyntes veerne tager til i styrke. Da jeg ringer op vågner Jesper og finder ud af at nu er det da vidst ved at være tid. Han smutter lige i bad og spiser lidt mad. Der går ikke mere end max 20 min før at veerne kommer med 3 min mellem og varer min 1 min så nu bliver jeg lige urolig og vil godt kigges på, så jeg ringer til FG endnu en gang og siger at nu er veerne altså blevet meget kraftige og kommer med 3 min mellem, JM siger at vi skal bare komme ind og blive undersøgt, så jesper skynder sig at sluge maden færdigt og vi får pakket bilen og kommer afsted, ikke den mest behagelige biltur jeg har været ude på i mit liv vil jeg så sige!! Nå men kl ca 05.00 ankommer vi til FG og jeg bliver undersøgt, jeg er ik åbnet noget videre og kateteret sidder som det skal selvom jeg føler det er ved at falde ud. Men den JM der kigger på mig siger at hun syntes ik jeg skal tage hjem da hun kan se jeg har meget hyppige veer og at de gør pænt ondt, så hun siger at vi kan lige se tiden an 2 timer og da vi alligevel have en tid derude kl 10 så gik det nok at vi bare blev der. Så forlader hun os. Da kl er ca 6.15 kommer hun ind igen og siger at hun bliver nødt til at sende os ned på en barselsstue for hun skal bruge fødestuen vi er på til en fødende der er på vej ind, og det er selvfølgeligt helt iorden. Så vi smutter derned, det tager noget tid at komme dernede selv om det er samme afdeling bare rundt om hjørnet men jeg kan ik gå mange skridt uden at der så kommer en ve og så må jeg holde pause. Men vi kommer derned ved 6.30 tiden og jeg sætter mig i en stol, har fundet ud af at jeg ikke kan ligge ned under veerne det kan jeg ikke holde ud og benene vil ik rigtigt være med til at gå rundt mere for så ekster de under mig. Så jeg må ned at sidde. Jesper redder sin seng for at kunne slappe lidt af, der går jo nok lang tid endnu. Kl 8.10 bliverjeg undersøgt igen og jeg syntes godt nok de veer er stride un, mange af dem kommer oven i hinanden uden nogle pauser imellem og nogle af dem er der lige nogle min imellem så jeg lige kan slappe lidt af, jeg falder faktisk næsten i søvn i de længste ve-pauser (ca 3 min) men jeg er bare udmattet syntes jeg. Nå men den JM konstaterer at jeg nu er ca 3-4 cm udviddet men kateteret sidder endnu, det gør det dog ikke efter at jeg lige skulle ud og tisse, for der falder det nemlig ud! Nå men hun fortæller mig også at hvis jeg vil i et varmt bad kan jeg gå lige over på den anden side af gangen og gå i bad. Det vil jeg gerne for på dette tidspunkt var jeg parart til at at få både epidural-blokade og alt andet de kunne tilbyde mig for for H.... da det gør jo ondt det her og jeg er ikke ret god til at styre min vejrtrækning så jeg kan ikke på nogen måde slappe af og arbejde med veerne, jeg spænder i overkroppen og har meget svært ved at kontrollere det at trække vejret rigtigt, det gør jo ik smerteren mindre! Nå men Jesper har endnu ikke hentet taskerne i bilen så dem vil han lige smutte ned og hente mens jeg går ud i badet. Det hjælper da lidt at sidde under bruseren, det gør i hvert fald at jeg har lidt nemmere ved at styre vejtrækningen under de fleste veer, men ikke helt. Kl 8.50 kommer der en ny JM og skal undersøge mig, det er den JM jeg senere skal føde med og hun hedder Pernille. Hun er meget sød og prøver at hjælpe mig med at får trukket vejret ordentligt men jeg er som sagt ik ret god til det. Hun siger til mig hun skal nok se at få en fødestue klar til mig men at der er rigtigt mange fødende i gang så det er lidt svært, men ok, jeg var jo os kun de der 3-4 cm åben for ca en halv time siden så det går jo nok. Men nu er vandet blevet for varmt for mig og hun får jesper til at give mig isvand så jeg kan køle lidt ned... Jeg komme ud af bruseren og veerne er bare så vilde at jeg stort set ik kan stå op, men jeg klare det lige. Kl er nu ca 9.15 og vi har lige fået afvide at der er en fødestue klar til os, så vi skal bevæge os derned, inden vi går ud af badet kaster jeg op, nu blev smerterne lige voldsomme nok, men at kaste op og have veer samtidig det er virkelig ik nemt. Heldigvis kastede jeg kun op den ene gang. Nå men vi kommer ned på den fødestue og jeg er bare så klar til at få den epidural som jeg ellers på forhånd helst ikke ville have og jeg vil egentlig os gerne snart heve et klyx så jeg lige ku få tømt min tarm lidt inden jeg sku i gang med at presse. Da jeg har siddet i ca 5 min syntes jeg at det mærkes som om det presser helt vildt på endetarmen når jeg har veer, men tænker at det må være fordi jeg ik har fået det klyx endnu for jeg er jo ik mere end max 5 cm åben tror jeg da. Så da Pernille endelig kommer ind kl 9.30 for at kigge til mig siger jeg at jeg syntes det presser helt vildt, så hun får mig op på fødelejet for at undersøge hvor langt jeg er, det er ret svært at komme derop under så voldsomme veer som jeg nu har, og jeg bliver lidt panisk over at noget kan gøre så ondt, men hun prøver at berolige mig og får mig ned at ligge, her konstaterer hun at jeg er 9 cm åben og så får jeg endnu en ve og så er jeg pludselig 10 cm åben så bum der er bestemt ik tid til at få noget som helst smertelindring af nogen art, Pernille ringer efter hjælp for hun havde bestemt ik regnet medat det havde gået så stærkt og siger os til mig at så kan hun sagten forstå jeg har haft så ondt for jeg havde åbnet mig 6-7 cm på ca halv anden time, det er lidt meget!! Nå men jeg får pressetrang og kan slet ik holde igen, og hun siger at jeg må os godt presse... Så det gør jeg, og skriger i vilden sky, mig som ellers altid har sagt at de der kvinder der ligger og skriger på en fødestue, hvorfor bruger de ik kræfterne lidt mere konstruktivt, HA siger jeg bare, det kan man, eller jeg kunne ikke styre det, det var bare min krop der gjorde noget og skrigeriet kom altså med! Jesper blev sat til at holde mit hoved og han skulle give mit ilt under ve-pauserne. Jeg kan i min journal se at jeg begyndte at presse kl 9.40 og jeg kan bare huske at jeg ik troede at noget kunne gøre så ondt som det her. Jeg presser nok lidt for hurtigt og dims var heller ik helt nede på plads men Pernille siger ok for at jeg bare skal gøre som jeg gør, så det gør jeg, kl. 9.50 smutter den fineste lille pige ud til verdenen og skriger få sekunder efter, aldrig har jeg oplevet noget så vildt, fra at gå fra et smertehelvede på jord jeg slet slet ik ku overskue til at smerterne forsvinder som dug for solen og man er havnet og paradis med den smukkeste lille pige kan kunne tænke sig liggende på sit bryst og kigger på en med de største blå øjne, det er så vildt, og Jesper kniber os lige en tåre, det findes vidst ik større det her! 9.55 føder jeg moderkagen uden stort set at mærke det og alle er lettet og griner lidt af hvor hurtigt det gik, Pernille sagde til mig at det var da en voldsom fart jeg havde for at få hende ud, men vil lige indskyde at det vidst mere vare lillepigen der havde fart på for jeg fulgte da bare med... Nå men nu skal vi jo finde ud af hvor stor skaden er når det nu gik så hurtigt. Pernille kan ikke rigtig danne sig et overblik da jeg bløder lidt rigeligt så hun ringer efter en læge der kan kigge på det. Men hun kan da se at jeg er sprunget en del og har fået en masse små rifter mange steder, huden er skredet lidt, men jeg er ik revnet på en ret normal måde, det hele ser lidt underligt ud så hun vælger at få en læge til at sy det sammen. Youssef som lægen hedder kommer kort tid efter og han er virkelig sød og virker meget proffesionel og rar, men inden de skal sy noget som helst har Pernille lagt en pudendus blokade på mig, det var ubehageligt, i det hele taget syntes jeg det var vildt ubehageligt og det gjorde skide ondt alt det de nu foretog sig dernede for jeg gad egentlig ik rigtigt at de sku rode mere dernede. Nå men det skulle de jo, pudendussen er begyndt at virke, faktisk så godt at mit venstre ben sover helt, hun må have ramt en nerve til benet da hun lagde den, jeg får os lidt infiltrationer lagt for at bedøve slimhinderne. Og så gik korsstings-broteriet ellers i gang, det tog 1½ time at sy mig sammen og Jesper vil skyde på jeg fik omkring 30 sting, det var virkelig ik sjovt, min ringmuskel var heldigvis intakt, men det var meget tæt på at jeg var revnet så jeg havde fået en fuldstændig endetarms ruptur, det er jeg så lykkelig for ikke skete for av da! Lille pigen ligger bare under alt det her og kigger på os og vi kigger igen, det er helt fantastisk at se hende rigtigt! Da de endelig er færdige med at sy mig, kan Pernille konstaterer at jeg ik har mistet så meget blod som hun havde frygter, jeg holder mig på den ca halve liter som er helt normalt, så det er jo dejligt. Så bliver jeg lige vasket af for det værdste blod og får de enormt sexede men meget praktiske underbukser på og en kæmpe ble, hihi. Og så kommer jeg om på siden for at prøve at ligge lille pigen til mens jeg ligger ned, det går sådan set os fint, hun er god til at sutte allerede fra start af, mine bryster er bare lidt store og mine vorter er meget flade så hun har lidt svært ved at få ordentligt fat i dem, men når hun får fat så har hun tilgengæld os fat! Så kommer Pernille ind med lidt kaffe til Jesper og juice til mig og nogle madder og et lille flag på bakken er der også, det er jo fødselsdag idag! Det er virkelig dejligt at få lidt mad, og jeg er så frisk at det forstår man ikke, men alt det adrenelin man får i kroppen under en fødsel gør virkelig at man bliver helt høj af det. Klokken er nu ved at være lidt i 12 og Pernille syntes Jesper lige skal gå ud og finde noget frokost til os han kan sætte ned på vores stue inden det bliver taget væk igen, og imens han gør det tjekker hun lille pigen for hofteskred og måler blodsukker på hende og giver hende k-vitamin for Jesper kan ikke lide at se de prøver så det er fint hun gør det mens han ik er der! Hun tjekker alt på lille pigen og alt er bare i fineste orden. Jeg er spændt på at høre hvor meget hun vejer, hun blev jo scannet for en uge siden til at være næsten 3300 så mit bud gik jo inden fødslen på at hun måtte være omkring 3500 g jo. MEN sådan skulle det dog ikke lige være, hun vejede 2800 g og var 47 cm lang, så en lille myr er hun!! Men hun er bare så fin! Så er det min tur igen til at skulle lave noget, Pernille vil gerne have mig ud og tisse inden jeg går ned på barselsgangen, men skal have tisset inden der er gået to timer nemlig efter fødslen,så jeg vralter ud på toilettet, nøj det er ik nemt men ud kommer jeg da, men jeg kan virkelig ik tisse, har jo heller ik fået ret meget at drikke det sidste par timer så det er nok os en årsag til det. Så Pernille siger at så må jeg ned på stuen og få drukket en masse for jeg skal ud og tisse inden for den næste halve time. Så går vi ned på vores store delige familiestue og der venter der dejligt mad til mig og så en masse at drikke. Jeg er vildt sulten, så jeg skynder mig at spise og får os drukket en del og så må jeg jo ud og tisse igen, der kommer vel 4 dråber men jeg har tisset, og Pernille siger god for det, så længe jeg bare lige prøvet at få lidt mere gang i det!!
Det var vidst selve fødslen. Vi lå på barselsgangen i ca 26 timer da vores lille pige skulle have tjekket blodsukker 2,4,12 og 24 timer efter fødslen for at tjekke at hendes blodsukker ik faldt, det gjorde det ikke og hun fik aldrig brug for at få noget modermælks-erstatning for at holde det oppe, så det var super godt. Men kort fortalt tog fødslen ca 7½ time fra første ve til jeg havde født, hvoraf de sidste 10 min var presseveer, det må vidst betegnes som en rimelig hurtig fødsel især som 1 gangs fødende! Dagen efter fødslen havde vi tænkt godt og grundigt over det navn vi havde snakket om efter fødslen og besluttet at kalde vores dejlige lille prinsesse for Karoline Brokjæk Malmskov! Det var ikke et af de navne vi i forvejen havde snakket om ville være flotte, men det var det rigtige til hende da vi så hende. Så nu sidder jeg her på 2. dagen efter den mest begivenhedsrige dag i mit liv og nedfælder alle disse ord i håb om at jeg så vil ku huske det længe frem. Det er den mest vidunderligt følelse man har i kroppen over at være blevet mor, og Jesper er pave stolt over at være blevet far til så smuk en lille pige som vi selvfølgelig syntes er den flotteste og smukkeste af dem alle, det syntes man vel altid om sine egne børn ;-) Nu må vi se hvad fremtiden bringer, men en ting er sikkert, vi vil altid elske hende så højt som man overhovedet kan elske nogle!


Tak fordi du læste med så langt!
__________________
Kærlig hilsen Teresa
Mor til Karoline 30.04.08 og Frederik 23.07.2011




Tess er offline   Besvar med citat
Ulæste 18-09-08, 18:58   #73
ninjamom
ninjamom elsker stadig Robert Smith
Nuttet mangaskotte
 
ninjamoms avatar
 
Tilmeldingsdato: 04/09-08
Indlæg: 14,538
Tak givet gange: 6,362
Takket 17,410 gange i 4,195 indlæg
iTrader: 24 / 100%
Emmas fødsel

Forhistorie: Vi forsøgte at blive gravide i hvert fald i to år. Vi gennemgik det meste af et fertilitets-program, hvor vi begge blev testet og undersøgt for om der var noget galt med min livmoder, og om far "skød med skarpt". Alt var i orden, og vi afbrød programmet da vi nåede til hormonfasen, da jeg ikke turde starte på hormoner. Nu vidste vi jo, at de fysiske forudsætninger for en graviditet var der.

Tiden gik, og så blev jeg gravid. Det fandt vi ud af på følgende måde:
Dagen før nytårsaften var vi ude at handle. Vi skulle holde nytår hos venner til stor fest. Vi købte endnu en test, og tog hjem.

Om morgnen nytårsaftensdag tog jeg testen. Havde egentligt glemt alt om at vi havde købt den, for den var jo blot en af mange tests... Det anderledes ved denne test, var blot at den viste TO streger frem for den sædvanlige ene streg.

Stor opstandelse af glæde, og jeg som skulle hjælpe med at lave nytårsmiddag, kom flere timer for sent, fordi vi var så "forstyrrede"

Graviditeten forløber uden de store problemer. Havde meget meget let kvalme, men ellers ingen gener. Jdm. besøgene gik fint, indtil den ENE gang far var forhindret i at komme med. Det besøg skulle NATURLIGVIS ende med, at jdm. havde en mistanke om, at der var tvillinger derinde Dengang var det ikke obligatorisk, at man blev scannet. Men jeg skulle så scannes, og scanningen viste, at der var en eneste lille, vild ninja, baby.

Far er selv tvilling, så vi diskuterede lystigt om for og imod ved to. Og det endte da med vi blev helt skuffede, da der "kun" var én, men også lidt lettet...

Nå selve fødslen: TERMIN 1/9-04
D. 13/9 kl. 5.30 begynder veerne at tage til, efter at have murret hele natten. (Mon det var den stegte flæsk m. persillesovs jeg havde fået hos mor aftnen før der gjorde udslaget???)

Vi tager ind til fødegangen og jeg bliver undersøgt. Bliver sendt hjem igen med et lille udvalg af medikamenter...

Dagen går med slumren (damn good pills), og hvad man ellers kan holde ud til, når maven gang på gang trækker sig sammen...

Hen under sen eftermiddag tiltager veerne igen. Og de er ret slemme omkring det tidspunkt der blev vist "Hvem vil være millionær". Havde dog overskud til at gætte med mellem veerne, OG hærge de der ikke kunne svare rigtigt, mens jeg lår hen over spisebordet og brølede som en strandet sø-ko Stakkels naboer... Vi bor i rækkehus. De er nu emigreret til Afrika, hmm hvorfor mon???

Veerne var så uregelmæssige som de kunne være, så der var ingen idé i at ringe til fødegangen. Tager nogle brusebade uden miljømæssige omtanke, men mon ikke jeg er tilgivet?

D. 14/9 kl. 1.30
Vi tager ind på fødegangen igen. Ikke fordi veerne var blevet mere regelmæssige, men fordi jeg havde SÅ ondt!
På fødegangen i Aalborg, er det sådan, at man skal trække i en snor i venteværelset for at komme i kontakt m. personalet.

Vi ankommer til hosp. og skal ringe på udenfor for at komme ind.
Diiing
Receptionist: -Hvad er Jeres ærinde? (Spurgt i en lidt skarp tone)
Mig: Brøøøøøøl
Far: Vi skal gerne ind og føde

Vi bliver lukket ind, og gennem forhallen får jeg to veer oveni hinanden...
Mens vi venter på elevatoren får jeg endnu en ve, og er på vej op af trappen, fordi elevatoren lader vente på sig. Bliver standset af far, og bliver bugseret ind i elevatoren, hvor jeg også får en ve.

I det før omtalte venteværelse er jeg så forpint, at jeg flår i snoren, så den ryger ud af væggen Ikke at nogen var i tvivl om at jeg var ankommet, sådan som jeg brølede...

Bliver tilbudt epi, og efter den blev lagt var jeg i himlen (tror jeg fik tilbudt epi, fordi de ikke kunne få sig til at foreslå GA, selv om det nok ville være det bedste, sådan som jeg teede mig...)

Hele natten går med at jeg slumrer mens jeg laaaangsomt udvider mig. Veerne er fortsat uregelmæssige, ofte med flere oveni hinanden.

Er sulten som en ulv om morgnen, havde vidst ikke rigtigt fået noget siden mors stegte flæsk.
"Vælger" ar kaste morgenmaden op!!! Udover Far, badeværelset og mig selv

Kl. 8.00 begynder veerne at blive svage, og det besluttes at fostervandet skal udtømmes. Afd. jdm beslutter at jeg skal have ve-stimulerende drop.

Tilstede på fødestue: Mig, far, jdm, med.stud. og afd. jdm...

Veerne kommer nu tre og tre af gangen, og jeg er lykkelig for epi'en

Omkring middag begynder man at forberede et evt. akut kejsersnit.

Over middag er det slut m. epi. Pumpen er tom

Vagthavende læge tilkaldes, og der bliver sat hoved-elektrode på.

Kl. 13 begynder jeg at få pressetrang, og jeg PREEEEEESSER

kl. 14 presser jeg stadig. Den stakkels med. stud løber frem og tilbage efter vand til mig, og oplever nærmest intet af fødslen.


afd. jdm. tilkaldes igen kl. 14.10 fordi der INTET sker. Emma har nu kørt frem og tilbage i over en time!

Lægen tilkaldes kl 14.20 mhp. forløsning.

Tilstede: Mig, far (som holder mit ene ben) sygehjælper (som holder det ander ben), jdm. afd. jdm. læge, med. stud. (som stadig henter vand).

Lægen mosler sugekop på Emmas hoved, og flår af ale kræfter. Det resulterer i, at koppen falder af, og han ryger ind i en væg.
Dialog under det lille forløb:
Mig: nu skal du satme slappe af dernede, ellers kan du dælme tro jeg skal komme efter dig! (som om??? tsk tsk)
Lægen: *sætter hårdhændet koppen på*
Lægen: *trækker og ryger ind i vægen*
Mig: HA HA det har du goooodt af!!! (Hvor modent er det lige af mig???)

Koppen sættes på igen og jeg bliver klippet og Emma tordner ud med sådan et raseri

Efterfølgende :

Hun trækker ikke vejret, og er cyanotisk, så hun suges og der tilkaldes en pædiater, så nu er vi efterhånden mange på den lille fødestue. (De førnævnte er der jo stadig...)

Efter dette lille "nemme" forløb flyttes vi på barselsgang B, som er der man kommer hen, hvis der har været lidt komplikationer.

Er dog stadig glad for at det ikke endte i akut kejsersnit.

Næste dag var ALT tilgivet...
ninjamom er offline   Besvar med citat
Ulæste 22-10-08, 13:10   #74
Lady Bug
Lady Bug har ikke brugt den nye funktion... Edit
Gæst
 
No Avatar
 
Indlæg: n/a
Jeg vil også gerne berette ;0)

Jeg har 2 skønne piger her er mine beretninger om deres vej til verden.....

Isabells vej...
D. 15 juni kl. ca. 9 begyndte det at ulme... og kl 17 var jeg ikke i tvivl om at jeg havde veer.
Da klokken blev 20 ringede jeg til min mor og bad hende komme for nu gjorde det ondt... av av...
Kl. 22.50 ringede jeg til fødegangen og forklarede hvordan jeg havde det, jordemoderen jeg talte med sagde at jeg måtte gerne komme, men jeg skulle vide at hvis jeg ikke var 3 cm åben blev jeg sendt hjem igen. Far,mormor og jeg kørte afsted til fødegangen.
Kl. 23.05 blev jeg undersøgt 1. gang og fik beskeden om at jeg var 4 cm åben og jeg kom ind på en fødestue.
Så kan jeg ikke læmger fortælle hvad kl. var, for det havde jeg slet ingen fornemmelse af.
Men jeg kom op i bassinget med varmt vand og det var dejligt smerte lindrene. Da presse veerene kom skulle jeg op af vandet for jeg følte jeg var ved at drukne, så jeg kom over på fødelejet og kl 1.22 blev vores lille Isabell født... Ja, det var lyn hurtigt.... Hun vejede 3968g og målte 53 cm STOR pige.

Albertes vej...

Tirsdag d. 19 aug.
Lone ringer til mig at Isabell er dårlig i legestuen og jeg kører over efter hende. På vej ned af trappen falder jeg med Isabell på armen og lander lige på maven oven på Isabell. Hun tager heldigvis ikke skade og Lone kommer styrtende for at hjælpe hende ind i legestuen igen.
Jeg kan mærke min fod er forstuvet og jeg bliver meget dårlig begynder at ryste og må ligge mig ned. Lone og en anden dagpleje syntes ikke jeg ser alt for godt ud og de beslutter at ringe efter en ambulance, jeg besvimer kortvarigt og Lone ringer til Thomas, som kommer så hurtigt han kan.
Da ambulancen kommer er mit blodtryk 70/33 og de får mig op på båren og jeg får lagt en venflon og de sætter væske op. Jeg er meget svimmel og Thomas der lige er kommet tager Isabell med i bilen og vi kører til Horsens sygehus. I ambulancen begynder jeg at få det bedre men det gør ond i min hænder, knæ, ankel og mave. Det er en lang tur. Det første de tjekker på skadestuen er min fod og mit bækken, jeg har mærket lillesøster sparke, men er stadig meget bekymret for hvordan hun har det. Endelig siger lægen at jeg må komme op på p6 til et tjek af lillesøster.
Jeg bliver modtaget af en sød jdm, hun sætter en CTG-måler på maven og da jeg hører det lille hjerte sige "tuk tuk tuk" kan jeg ånde lettet op. En læge kommer og tjekker mig, det er meget ubehageligt at hun rører ved maven og hun scanner efterfølgende for at se ind til lillesøster, hun har det fint. Der er heller ikke tegn på blødning i moderkagen. Lægen mener dog lige jeg skal have en overnatning for en sikkerhedsskyld. Isabell bliver henter af Ditte og er hos hende hele aften, da Thomas kører hjem henter han hende. Om aften bliver jeg rigtig dårlig da jeg er en tur på toilette og må ringe efter hjælp, jeg har ondt og sveder tran. Lægen bliver tilkaldt, han scanner igen for at kigge efter blødning, men kan ikke se nogen. Han giver mig noget smertestillende til at få min muskler til at slappe af, de virker ok. De kører igen en CTG-måling for at se hvordan livmoderen og baby har det, livmoderen har hyppige plukveer og det er svært at slappe af. Baby har det fint og er frygtelig aktiv, ligesom hun plejer. Jeg kan sagtens falde i søvn er så træt og de smertestillende er begynde at virke. Efter 3 timer søvn vågner jeg og har ondt er badet i sved og har frygtelig kvalme, ikke sjovt drikker 4 glas vand og falder i søvn igen.

Onsdag d. 20 til 21. august
Thomas og Isabell kommer ved 9 tiden og jeg får igen kørt en CTG, der viser hyppige plukveer og jeg føler ikke at min livmoder på noget tidspunkt slapper af. Jeg har meget ondt og lægen var meget i tvivl om, hvad hun skal gøre. Vi snakker om at fødslen evt. skal sættes i gang eller så skal jeg have et kejsersnit. Kl. 17.30 blev jeg scannet og lægen syntes at fødslen skulle sættes i gang, da min livmoder hele tiden trækker sig sammen og er hård, den slappede stadig ikke af. Hun ville gerne forsøge at tage vandet så jeg selv kunne føde, men kan det ikke lade sig gøre, skal jeg forberede mig på et kejsersnit. Jeg ringer til Ditte og fortæller hende at de vil sætte fødslen i gang og at hun må komme og hente Isabell og hun skal huske sit kamera.
Ditte kommer og jeg bliver kørt på fødestue 2, (der kom Isabell også til verden) Jdm fortæller at de vil tage vandet, når den fødsel de har nu er ovre. Vi bliver enige om at Thomas skal kører Isabell op til Kristian og putte hende, så bliver Ditte hos mig imens. Jeg kysser min prinsesse godnat og de køre.
Kl 22.00 er Thomas tilbage og jeg ringer til min mor og fortæller hvad der er i gærde, hun vil komme hjem og tager næste færge. Hun er jo på Fanø, så jeg krydser finger for hun når det.
Kl. 22.20 løsnede en jdm mine hinder og tager vandet.... av ikke rart, der går ca. 20 min så kom første ve, det er så befriende. En time sener kommet skub på veerne og jeg har åbnet mig 3 cm. Min mor kommer. Efter mange veer, hvor jeg ikke rigtig følte det kom nogle vegne, undersøgte lægen mig. Hun mener at Albertes kurve er så dårlig at hun skulle ud NU. Hun begyndte at forklare hvad der skal ske og jeg blev frygtelig bange.... Jeg kan ikke koncentrere mig om mine veer og oveni det hele får jeg presse træng. Jeg aner ikke, hvordan men på 3 min havde jeg åbnet mig de sidste cm, haft 3 presse veer og født Alberte, kl 2.56 lå hun lille og fin på min mave. Hun vejede 3142g og målte 51 cm god størelse når hun nu skulle ud 4 uger før termin. Det var så overvældende at hun var der og at det hele gik så hurtigt. Min børn skal åbenbart til verden med lynets hastighed….
Jeg taler med lægen og hun forklarede mig. Min livmoder havde fået så hårdt et slag, at den øverste del var blevet lammet og jeg set i bakspejlet ikke burde have født selv. Hun var meget imponeret over, at jeg med en halv livmoder kunne presse Alberte ud.
  Besvar med citat
Ulæste 28-11-08, 12:10   #75
speedyhamster
speedyhamster glæder sig til sommerferie. :)
Bare send min post til Slyngebarn.dk
 
speedyhamsters avatar
 
Tilmeldingsdato: 21/08-08
Geografisk placering: Hillerød - lillesmor ved hvor
Indlæg: 3,714
Tak givet gange: 803
Takket 1,788 gange i 899 indlæg
iTrader: 15 / 100%
Her kommer så begge mine fødsler.

S's fødsel

Natten til den 26. august vågnede jeg ved 2-tiden hvor det nev første gang. Da jeg ikke havde mærket skyggen af en plukve indtil da var jeg rimelig sikker på at der var ved at ske noget. Men man hører jo tit om at der kan gå flere dage. Specielt første gang. Så jeg gik pænt i seng igen.

Jeg vågnede et par gange mere inden det blev morgen. Men ellers skete der ikke det store og jeg sov fint ind imellem.

Efter at jeg stod op fortsatte veerne så småt. Det var ikke slemt og jeg kunne sagtens både spise og være med ude og handle om formiddagen. Jeg mente dog nok at jeg hellere måtte se at få pakket den der taske jeg skulle have med på sygehuset. Jeg havde jo nok ikke til den 6. september mere. I løbet af dagen bliver veerne lidt hyppigere men stadig ikke hverken lange eller specielt smertefulde.

Kl. lidt over 3 om eftermiddagen synes jeg jeg skal tisse. Så jeg går ud på toilettet. Næsten derude går vandet med et lille smeld. Men jordmoderen havde jo heldigvis sagt at jeg kunne blive stående op så jeg gik ind for at fortælle manden det. Han fik travlt med at pakke sin egen taske mens jeg gik ud for at ringe til fødegangen.

Derude sagde de at de gerne lige ville se mig men at jeg nok blev sendt hjem igen når der ikke var så meget ve-aktivitet. Men hvis jeg lige ville vente til efter 16 med at komme så de kunne overstå vagtskiftet. Fint nok. Vi gjorde os klar i ro og mag og kørte så ind til sygehuset. Veerne bed lidt mere nu efter vandet er gået men ikke mere end det er til at klare og køreturen er ikke det store problem.

Vel ankommet til sygehuset blev vi vist ind på en undersøgelsesstue hvor vi lige fik lov til at vente ½ time før de havde tid til os. Veerne bliver lidt værre mens vi venter men sidder mest foran på maven og slet ikke i lænden som vi ellers har hørt meget om til fødselsforberedelsen. Endelig blev jeg undersøgt. De kører en strimmel og alt ser fint ud. Jeg var 5 cm åben og vi fik en fødestue, for hjem det skulle vi alligevel ikke.

Vi hilser på jordemoderen som virker flink. Jeg får et lavement og kommer ud på toilettet. Puh det er ikke rart med veer og ”tynd mave” samtidig. Men det bliver da overstået.

Så foreslår jordemoderen et badekar og jeg siger jatak. Men nej hvor tager det altså lang tid at få fyldt det s**** kar. Veerne er ikke så rare mere og det er dejligt endelig at komme ned i vandet. Det hjælper. Efter et stykke tid (jeg har mistet tidsfornemmelsen) får jeg begyndende pressetrang og jordemoderen kommer og undersøger mig. Men ak! Der mangler en centimeter før jeg er helt åben.

Jeg kommer op af vandet – for puh hvor har jeg fået det varmt. Jeg bliver tilbudt lattergas som tager toppen af smerten så det er til at holde ud. Veerne sidder stadig kun foran men stråler nu også ned i lårene – temmelig ubehageligt. Oppe på lejet sker der ikke det store spiren vil ikke komme ordentligt ned så jordemoderen foreslår at prøve en anden stilling. Jeg kommer om på maven på en sækkestol for at se om det kan hjælpe.

Men så går det hele ligesom lidt i stå. Jeg synes bare det er dejligt at få hvilet lidt men jordemoderen bryder sig ikke om det. Ve-droppet kommer frem og jeg får en CTG på. Pludselig dykker pulsen markant men retter sig heldigvis hurtigt igen. Men jordemoderen er blevet lidt nervøs så de måler blod-PH\'en. Den er heldigvis fin.

Til sidst får jeg så besked på at jeg kan begynde at presse selvom trangen forsvandt da jeg kom op af vandet og ikke er kommet tilbage siden. Jeg har lidt svært ved at fange den rigtige teknik men det lykkes dog til sidst og ud kommer vores lille pige.

Jeg får hende kort op på maven men desværre kommer det eftertragtede hyl ikke. Derimod ligger hun bare og knirker og er helt blå. Så de får hende over på børnebordet og ringer efter en børnelæge. Heldigvis er alle meget rolige og proffesionelle så jeg bliver slet ikke nervøs. Børnelægen indlægger vores prinsesse på neonetal-afdelingen hvor hun kommer i kuvøse med lidt luft til et hjælpe med vejrtrækningen.

Imens bliver jeg syet. Jeg var heldigvis kun revnet lidt. Og da jeg endelig er klar komemr jeg over på neonetal-afdelingen til vores lille pige. Jeg ligger lidt med armen inde hos hende inden de kommer og jeg får hende ud på maven. Der er farligt mange ledninger alle vejne og jeg er lidt nervøs for om de skal ryge ud. Lillepigen ligger og aser og maser og det ender med at hun skider ud over det hele. Heldigvis ordner sygeplejerskerne det.

Efter 12 timer i kuvøsen kommer prinsessen ud og siden har alt været som det skulle.

Jeg læste bagefter i journalen at hendes apgar-score kun var på 5 da hun blev født og kun 6 efter 10 min. Hun var hele 25 minutter om at opnå fuld score. Så det var faktisk lidt kritisk. Men som sagt så opfattede jeg det heldigvis ikke sådan på det tidspunkt.

H's fødsel:

Natten til terminsdagen begyndte det at nive lidt. Kl halv 5 stod jeg op for da var det ikke sjovt at ligge ned mere. På det tidspunkt var der 10-12 minutter imellem nogle småveer der ikke engang varede 20 sek. Da mandens vækkeur ringede fik han at vide at han ikke skulle på arbejde for jeg skulle i hvert fald ikke køre nogen steder med storesøster.

Kl. 7 vækkede vi storesøster og fik lidt morgenmad inden manden kørte hende i dagpleje. Imens ringede jeg til min mor for at aftale at hun hentede S om eftermiddagen. Bagefter fik jeg puttet det sidste i min taske så den var klar med kamera og ekstra batterier.

Kl. 11 havde jeg en tid hos jordemoderen da det jo var terminsdag. Vi blev enige om at benytte os af den bare for at se hvor langt vi var i forløbet. Jeg var lidt nysgerrig for sidst gik vandet jo først så jeg havde ikke rigtigt noget at sammenligne med.

Så vi tog til jordemoder. På det tidspunkt nev veerne lidt mere og var begyndt at stråle lidt ned i lårene men der var stadig ca. 10 min imellem og de varede ikke mere end 30 sek.

Ved jordemoderen var der også en studerende med og da jeg sagde jeg havde veer ville de gerne tjekke hvor langt jeg var. Den studerende fik lov til at mærke først og var meget usikker. Hun syntes det var meget blødt og at hun kunne mærke fontanellen. Så jordemoderen fik også lov til at mærke og beskeden var 7 cm åben! Så hun ringede lige op til fødegangen og sagde at vi kom.

Såvi gik op ovenpå og fik en fødestue. Jeg fik kørt en strimmel som så fin ud. Imens tog veerne til i hyppighed og varighed så det var nok ca hver 5. min og et min af gangen - måske. Kiggede ikke lige så meget på uret mere. Efter at strimlen var kørt fik jeg en varmepude på maven mens de fyldte karet med vand. Ah det var dejligt. Men jeg havde ligget der alt for kort tid (max 15 min) da vandet pludselig gik og jeg fik pressetrang.

Manden hev i snoren og jeg kom op af vandet og over på sengen hvor jeg fik ok til at presse med. Hjertelyden dykkede en del så jeg blev udstyret med en iltmaske og efter 3 presseveer var guldklumpen ude (kl. 12.49). Hun havde navlestrengen 2 gange om halsen menden var heldigvis rigeligt lang så det var ikke stramt. Far klippede navlestrengen og jeg blev syet lidt, men havde heldigvis en skøn unge på maven imens.

Kl. 15 aflyste vi mormors afhentning af storesøster og manden kørte ud for at hente hende så hun kunne sige hej til sin nye lillesøster og kl. 17 kørte vi så hjem alle 4.

Alt i alt var vi på sygehuset 6 timer så næste gang kører vi bare!
__________________
Mor til S 08/06, H 11/08 og M 06/10.
Små hjerter kan også føle store ting. Citat: Skolebussen.

Sidst redigeret af speedyhamster; 03-08-15 kl. 14:22
speedyhamster er offline   Besvar med citat
Besvar


Aktuelt aktive brugere, der læser denne tråd: 1 (0 medlemmer og 1 gæster)
 
Trådværktøjer
Visningstilstande


Powered by vBadvanced CMPS v3.1.0

Alle tidspunkter er GMT +2. Klokken er nu 10:47.


Powered by vBulletin® Version 3.8.2
Copyright ©2000 - 2018, Jelsoft Enterprises Ltd.
no new posts