Hjælp søges i Farum - Bæring af nyfødt i strækvikle.
Hej! :-)
Jeg vil meget gerne i kontakt med en, der kan hjælpe mig med at finde ud af, om jeg bærer min søn korrekt i strækvikle.
Han er lidt over 3 uger gammel, og jeg bruger en strækvikle af mærket "je porte mon bebe". Jeg kan pt kun finde ud af at sætte ham i frøstilling, og jeg er i tvivl om, om han sidder korrekt, især mht. nakkestøtte, som jeg synes er svært at finde ud af. Han falder dog altid virkelig til ro i viklen, så jeg må sige, at jeg bruger den meget, og så skulle han jo helst være støttet rigtigt!
Jeg bor lidt uden for alting, og har pt både min nyfødte søn og datter på 2 gående hjemme, så det kræver et stort overskud at komme rundt omkring lige for tiden. Så hvis jeg er så heldig, at der bor nogen i Farum området, der har overskuddet til at hjælpe, ville jeg være rigtig glad...meget gerne hos mig, men jeg mødes selvfølgelig også gerne, hvor det passer dig (hvis det ikke er for langt væk)...
|